Nye tider, nyt navn

Pressemeddelelse

Erhvervsakademi Sjælland skifter navn til Zealand og former fremtidens praksisnære uddannelse og forskning

”Dine arbejdsdage på EASJ er talte…” den besked fik 270 medarbejdere på

Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) i deres mail 9. januar. Det var ikke en fyring, men en fremtid med et nyt navn, der var i spil. EASJ hedder nu Zealand. ”Zealand viser, at vi er hele Sjællands erhvervsakademi, samtidig kan navnet bruges internationalt”, forklarede ressourcedirektør Rasmus Aare Nielsen ved akademiets nytårskur, hvor det nye navn blev afsløret. Den internationale profil er markant på Zealand, hvor der er flere hold udenlandske studerende, mange udvekslinger af danske studerende og undervisere, samt fokus på international forskning og entreprenørskab i uddannelserne.

Læs også: Så er der igen Fællessang ved Slotsbryggen


Akademichef på Zealands afdeling i Bispegade i Nykøbing F., Jens Lautrup Nørgaard.
Entreprenørskab
Udviklingen er gået stærkt siden erhvervsakademierne, med deres videregående uddannelser, blev skilt ud fra erhvervsskolerne i 2012. ”Vi haft travlt med at udvikle og styrke vores særlige position i det videregående uddannelsesbillede. Zealand har et stærkt fokus på praksis i uddannelserne og samarbejde med virksomheder. Vi gør en ekstra indsats i entreprenørskab, der kvalificerer de studerende til at blive innovative medarbejdere  på deres fremtidige arbejdsplads”, siger akademichef på Zealands afdeling i Bispegade i Nykøbing F., Jens Lautrup Nørgaard, der også er chef i Zealands forskning- og udviklingsafdeling.

Zealand forstætter udviklingen af praksisnærhed og entreprenørskab med etablering af MakerSpaces, laboratorier med blandt andet 3D-printere, laserskærer og CNC-maskiner. Det udvider mulighederne for at udvikle prototyper i læringsprojekter. På Zealand går innovation og læring hånd i hånd, også i de andre ”labs”, som de studerende kalder dem, fx videolab, kodelab, og eyetrackinglab. I 2019 skal endnu flere studerende arbejde med ideer i StartUp Zones og deltage i Fredericia, Danish Entrepreneuship.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!


Praksisnær forskning
”Entreprenørskab gør det ikke alene. Zealands tætte samarbejdsflade med regionale og lokale virksomheder, sker også gennem akademiets forsknings- og udviklingsaktiviteter”, forklarer Jens Lautrup Nørgaard. Zealand sætter i fremtiden turbo på praksisnær forskning.

Praksisnær forskning foregår i samarbejde med offentlige og private virksomheder, samt universiteter, og de studerende inddrages i forskningen. I projektet Sugardating for Proteiner, har studerende på laborantuddannelsen På Zealands afdeling i Roskilde sammen med SDU testet hypoteser, der kan forklare, hvordan slidgigt og forringet syn opstår hos sukkersygepatienter. Sugardating for Proteiner og andre projekter, kan man læse om på Zealand.dk og på eaviden.dk

Forskningen varetages af Zealands adjunkter og lektorer. Det er lykkedes erhvervsakademiet, på kort tid, at får videreuddannet 80 adjunkter til lektorer. I øjeblikket er yderligere 69 adjunkter i et lektorforløb, der skal gøre dem til endnu dygtigere vidensmedarbejdere. Forsknings- og udviklingsprojekter i og med virksomheder motiverer de studerende på en helt anden måde end almindelig undervisning, mener Jens Lautrup Nørgaard. Det er blandt andet det, Zealand gerne vil synliggøre i forbindelse med navneskiftet.

Unge og krøllede bogstaver
Det nye navn og Zealands skrifttype, er også et forsøg på at ramme de unge i øjenhøjde. De fleste ansatte studsede lidt, da de så to forskellige a`er i navnet Zealand, som samtidig udgør det ny logo. Men det er meningen. Skrifttypen er udviklet til at danne forskellige bogstaver, ofte med en krøllet form. En form, der skal symbolisere netop det innovative – det at der er plads til anderledes tænkning i Zealands studiemiljøer. Den er testet på ungegrupper, der synes den er ”cool”. Billederne her viser skrifttypen og de krøllede bogstaver i brug. Zealand håber, den vækker de unges interesse. Så står adjunkter og lektorer klar til at føre dem igennem en uddannelse, der fører til job, også her i Nykøbing Falster.

Fakta:

Zealand har:
· 25 Fuldtidsuddannelser med  3573 studerende og 901 internationale studerende
· 15 deltidsstudier med 2719 studerende
· Der er 270 Ansatte

Zealand har afdelinger i Roskilde, Næstved, Slagelse, Køge og Nykøbing Falster. I Nykøbing Falster udbyder man tre uddannelser, produktionsteknolog, markedsføringsøkonom og multimediedesigner.

Zealands forsknings- og udviklingsarbejde er tilgængelig for virksomheder og private. Her er et par eksempler:
– Sugardating for proteiner
– Big Data 2017– ”Big Data Som Analyse-værktøj”
– Lovestormen, som gav bedre omdømme til Lolland og Falster

Læs mere på:
https://viden.zealand.dk/forskning-og-udvikling eller på www.ea.viden.dk

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen









Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area
  Abonnér på mit nyhedsbrev
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du fremover besked i din indbakke, når der er nye, positive historier fra Lolland og Falster
PS: Din email er helt sikker hos os - vi deler den ikke med nogen!
×