Nyt bioøkonomisk partnerskab om tang

Guldborgsund Kommune, Aarhus Universitet og Hedeselskabet vil bl.a. undersøge mulighederne for at dyrke tang og bruge tangen i fødevarer.

Det nye partnerskab sigter på at bygge bro mellem forskning og erhvervsudvikling. Samarbejdet lægger ud med at undersøge, hvordan tang bedst dyrkes i de lokale farvande og senere kan omdannes til spændende produkter i fødevareproduktion.

Partnerskabet vil undersøge om der er grundlag for en økonomisk levedygtig produktion, der er forankret hos lokale producenter. Ifølge Guldborgsunds borgmester John Brædder kan kommunen ikke løfte opgaven med bioøkonomisk vækst alene, og derfor er det vigtigt med partnerskaber.

Partnerskabet sigter desuden på at etablere et fysisk center for bioøkonomi, hvor virksomheder, forskere og studerende kan afprøve ideer og dele erfaringer. Aftalen mellem de tre partnere blev underskrevet på Dansk Bioøkonomikonference i oktober.

Billedtekst: Partnerne bag den nye samarbejdsaftale om tang: Hedeselskabet, Guldborgsund Kommune og Aarhus. Foto: Tim Larsen, Erhverv og Kultur.

Læs også: Nyt samarbejde hjælper studerende til bedre selvværd og karakterer


Uønsket kutling kan blive fin spisefisk
Den bedste måde at bekæmpe den sortmundede kutling er at spise den. Og den smager faktisk godt. På få år har den sortmundede kutling bredt sig hastigt i syddanske farvande som en uønsket fiskeart. Den rovæder fiskeyngel og rejer, så de oprindelige fiskearter bliver fortrængt. Kutlingen stammer fra Sortehavet og blev første gang set i danske farvande i 2008. Den inspiration har forskere fra DTU Aqua og GEMBA Seafood Consulting sammen med fiskere fra Guldborgsund brugt i et nyt projekt. Og resultatet, som for nylig blev præsenteret på Dansk Bioøkonomikonference i Sakskøbing, er opmuntrende. ”Vi kan spise os ud af problemet med sortmundet kutling,” siger Søren Espersen fra GEMBA. ”Vi skal se den som en fin hvid spisefisk, mens det ikke er rentabelt at bruge den til dyrefoder.”

Rentabel produktion
Som led i projektet har forskerne undersøgt de optimale tidspunkter at fange kutlingen. ”Kutlingen vandrer fra lavt vand i fjorde til dybere vand på åbent hav i efteråret og tilbage igen i foråret. Samtidig har vi fundet ud af, at den bevæger sig mest i de mørke timer Det er de bedste tidspunkter at fange den,” siger Mads Christoffersen fra DTU Aqua. Forskerne har også undersøgt forskellige typer af fileteringsmaskiner og fundet frem til, at specialmaskiner fra Sverige og Letland kan udnytte 40-45 procent af kutlingen.

På den baggrund er projektets konklusion, at mulighederne for at udnytte kutlingen kommercielt er til stede. Men det kræver markedsføring, en fangst på omkring 30 ton pr. år samt en salgspris på ca. 50 kr. pr. kg at gøre produktionen rentabel. At fange en sådan mængde er dog på ingen måde urealistisk, da fisken findes i meget høje tætheder i vores region.


Læs også: Godserne på Lolland er fremtidens turistattraktioner    

Orla Møller Petersen fra Helsetek ApS har eksperimenteret med at lave jordbæris med quinoa. Den serverede han for deltagerne på Dansk Bioøkonomikonference i oktober.

Quinoa i juice og is
Den sydamerikanske afgrøde quinoa er værdsat for sit høje indhold af næringsstoffer. I Danmark er quinoa på vej ind i kendte fødevarer som is, juice og grød.
I 2016 blev quinoa for første gang sået som forsøg en lille lollandsk mark. I år er otte landmænd på Lolland Falster med i forsøget, så quinoa-arealet er tyvedoblet, og den nye afgrøde er så småt på vej ind i vores fødevarer. Botanisk set quinoa i familie med spinat og roer.

På Dansk Bioøkonomikonference i oktober kunne deltagerne således for første gang smage på is og juice baseret på den nye høst af quinoa. Firmaet Helsetek ApS stod for smagsprøverne, som er resultatet af en lang række eksperimenter med detproteinrige frø som bl.a. indeholder alle essentielle aminosyrer. ”Quinoa kan erstatte mælk i is, og det giver isen et højere indhold af blandt andet fiber, jern, magnesium og andre mineraler og vitaminer,” fortæller Orla Møller Petersen fra Helsetek.

På konferencen serverede han jordbæris og mangojuice med quinoa.

Hvad indeholder quinoa?

  • Protein og alle essentielle aminosyrer
  • Fibre – næsten dobbelt så højt indhold som andre kornsorter
  • Jern – vigtigt for kroppens transport af ilt
  • Lysin – afgørende for vækst og reparation af kroppens væv
  • Magnesium – kan fremme et sundt blodsukkerniveau
  • Riboflavin (B2-vitamin) – forbedrer kroppens energiomsætning
  • Mangan – antioxidant, der beskytter celler

Kilde: Helsetek ApS

Læs også: Budgetforlig 2018 på plads i Lolland Kommune

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area