NYT FRA LOVESTORMEN

FOTO: Fra Lovestormfesten d. 20. april 2018, hvor Månedens Lovestormere blev hyldet. Her er det Pia Nissen,
Philip Rasmussen, Threin Ottossen, Jørgen Witved og Yvonne Halskov.

Med en smule forsinkelse ønsker vi fra Lolland-Falster Lovestorm alle Erhverv & Kulturs læsere et godt nytår. Optimismen og de gode historier stortrives i disse år på Lolland-Falster, så det bliver spændende at se, hvad det nye år bringer af glæder og succeser.

Det går også godt med Lolland-Falster Lovestorm. Vi er fortsat i vækst, pt. med 26.600 medlemmer. I løbet af 2018 har der været næsten 6000 opslag, over 40.000 kommentarer og næsten en halv million reaktioner (likes osv.) i gruppen. Hver måned har gruppen ca. 750.000 visninger på blot de 100 mest populære opslag.

Læs også: Sydhavsøerne får besøg af over 300 ladies fra hele landet i Store Bededags ferien

Louise Lindhagen og Kirsten Sydendal.

Erhvervshistorier
Vi har fået udarbejdet retningslinjer for historier fra erhvervsdrivende i Lovestormgruppen. For de er også meget velkomne og er med til at give et mere helstøbt billede af et aktivt og initiativrigt Lolland-Falster. Du kan læse om reglerne på www.lovestorm.dk, og du kan også altid skrive til enten Louise Lindhagen eller Kirsten Sydendal og få linket. Louise hjælper gerne med udformningen
af erhvervsmæssige opslag i gruppen mod en lille betaling. Men kan du skrive selv, stiller vi gruppen gratis til rådighed. Lovestormen er for alle.

Generalforsamling
Vi holder generalforsamling i Nysted d. 30. marts. Alle medlemmer af foreningen er velkomne, og de betalende medlemmer har stemmeret. Du kan indbetale 200 kr. til vores konto 6520 4161237 eller til Mobilepay 91284. Husk også at registrere dig hos os med din mailadresse (på http://eepurl.com/gcLlmr), så vi altid kan komme i kontakt med dig.

Lovestormfest 2019
Efter generalforsamlingen d. 30. marts holder vi samme aften årets Lovestormfest. Det bliver i det gamle pakhus i Nysted. Vi skal have en lækker buffet, der bliver fællessang, gode indslag og musik og dans. Så der er lagt op til en skøn aften, hvor vi håber at se mange af jer, som vi kender fra Lovestormgruppen.


Erhvervskreds

Vi har sat os for at danne en egentlig erhvervskreds omkring Lolland-Falster Lovestorm. De første virksomheder har givet tilsagn om støtte, og vi glæder os til at præsentere jer for vores erhvervspartnere og et samlet flot beløb de har valgt at støtte os med. Erhvervspartnere kan tilkøbe en flot plakat med vores logo. Den er udarbejdet af Andreas Hermansen fra www.viah.dk. Er du
interesseret i også at blive blandt de første, der indgår partnerskabsaftale med Lolland-Falster Lovestorm, så kontakt Kirsten Sydendal på kirsten@sydendal.dk eller 24 64 49 44.

Lovestorm Pop-up-Middag/Fællesspisning
Vi havde en vidunderlig aften – Verdens Bedste Mandag – på Hotel Saxkjøbing med Claus Meyer og Kenneth Bager d. 14. januar. Det er svært at gøre efter, men vi vil faktisk gerne ”spise os gennem Lolland-Falster” og trække gruppens medlemmer med ud på flere af Lolland-Falsters gode restauranter. Vi slår det op i gruppen, når vi har aftaler på plads med de næste restauranter,
vi skal besøge. Så find www.facebook.dk/groups/lollandfalsterlovestorm og meld dig ind, hvis du ikke allerede er medlem.

Lovestormens rækkevidde
Af og til bliver vi spurgt om, hvor mange i gruppen der kommer fra steder uden for Lolland-Falster. I vores statistik kan vi se at vi har ca. 7000 “udenøs” medlemmer. Oven i det har vi i udlandet mere end 800 medlemmer. Stor tak til alle der bakker op!

Instagram og Admingruppen
Tina Kjær blev kaptajn på vores Instagram-profil i september, og det har på den korte tid givet mere end 250 nye følgere så vi nu er oppe på over 1500. Det er superflot, og vi takker Tina for hendes flid og ihærdighed. Også stor tak til Tone Reynolds, Søren Rosenberg Jensen, Louise W. Lindhagen og Helena Pedersen der sidder i Admingruppen og styrer opslag, medlemsgodkendelser
og den gode tone der er i gruppen. At I er der, er en helt uvurderlig hjælp!

Kirsten Sydendal

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

————————-


Bestyrelsen samlet ved generalforsamlingen i marts 2018. Bestyrelsen inviterer i år til generalforsamling d. 30. marts. Bestyrelsen kan røbe at der bliver forslag om et par vedtægtsændringer, og håber at mange vil møde op.

En storm af kærlighed fra virksomhederne på Lolland-Falster
I efteråret øgede Lolland-Falster Lovestorm indsatsen på erhvervssiden og åbnede for, at virksomheder kan poste opslag i gruppen. Formålet er at give lokale virksomheder mulighed for at fortælle positive historier fra Lolland-Falster i et forum med mere end 600.000 visninger om måneden.

Det nye initiativ skal sætte større fokus på erhvervslivet på Lolland-Falster. Håbet er at kunne informere om lokale ledere, medarbejdere og arbejdspladser og dermed give inspiration til at drive
virksomhed til Lolland-Falster Lovestorms store målgruppe og deres netværk.

”Der findes mange gode lokale initiativer på Lolland-Falster, som bliver delt i Lovestorm-gruppen, men vi mangler at få virksomhederne med. Borgerne er ambassadører, og det kan vores virksomheder også være. Det er en fælles indsats at holde fast i succeserne og fortælle dem videre. Det glæder mig, hvis vi i højere grad kan få iværksættere og virksomheder med i vores arbejde”, fortæller Kirsten Sydendal, der var en af initiativtagerne til Lolland-Falster Lovestorm.

Hver virksomhed kan én gang om året skrive en præsentation af virksomheden og to gange om året en nyhed. Kravet til begge typer af opslag er, at de har en lokal og meget gerne personlig vinkel. Historiestrømmen styres af et administratorteam, så gruppen ikke ender som en ren reklamesøjle. Formålet er stadig et særligt fokus på de gode historier fra lokalområdet.

Lolland-Falster Lovestorm startede i 2015 som en folkebevægelse på de sociale medier som en kærlig modreaktion på TV2-serien ”På røven i Nakskov”. QLF – Quality Lolland-Falster startede gruppen på Facebook, der voksede eksplosivt og på de fire første dage fik over 20.000 medlemmer. I dag har gruppen over 26.000 medlemmer og over 600.000 visninger om måneden.

Læs mere om initiativet på www.lovestorm.dk 

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen

















Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area
  Abonnér på mit nyhedsbrev
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du fremover besked i din indbakke, når der er nye, positive historier fra Lolland og Falster
PS: Din email er helt sikker hos os - vi deler den ikke med nogen!
×