…OG NU KOM KJØRMES-KNUD!

Nyt år, gamle traditioner!     

Mere end halvdelen af vinteren er gået, og vi kan se frem mod lysere tider og en masse sjove og spændende kulturaktiviteter.

Ved Kyndelmisse, den 2. februar, afholdtes i gamle dage kjørmes-gilder [kørmesse = lysfest] – sammenskudsgilder med helt særlige retter. En af de mest kendte kjørmes-retter var de fynske bygmelspandekager. Pandekagerne skulle helst være tykke og gode – ligesom den kommende høst – og de blev spist med flæsk eller andet saltekød til.

I dag fejrer man i flere lande verden over ’pandekagedag’. Det foregår den 13. februar og har rødder i en gammel, kristen tradition. Pandekagedagen knytter sig til fasten, som de troende skulle igennem de sidste 40 dage op til påske. I den periode måtte man ikke indtage hvide madvarer som sukker, æg, hvidt mel eller mælk, og derfor blev disse ingredienser brugt til at lave pandekager, som man på pandekagedagen – eller hvide tirsdag, som den også kaldes – spiste i lange baner. I den lille engelske by Olney markerer man dagen med et årligt pandekageløb, der har fundet sted siden 1445.

 
Læs også: Lolland-Falster står over for milliard investeringer

Den 13. februar kl. 15:30-17:00 inviterer Hovedbiblioteket i Nykøbing F. på pandekager, saft og højtlæsning, så kig forbi og hyg med. Kan man ikke nå det på den officielle dag, kan man tyvstarte på Stubbekøbing Bibliotek den 8. februar kl. 10-11:30, hvor der også tændes op under pandekagepanden og bliver læst pandekagehistorier.

Februar er også ensbetydende med Fastelavn. Fastelavn leder op til den kristne faste og omfattede til at begynde med både fastelavnssøndag, fastelavnsmandag, hvide tirsdag og bodsdagen askeonsdag, der markerer fastetidens begyndelse. Fastelavnstiden kaldes også for karnevalstiden – karneval som i carne vale, altså ’farvel’ kød eller ’uden kød’.

Fastelavn var oprindeligt en voksenfejring, hvor mænd og kvinder klædte sig ud og festede. Fastelavn handlede imidlertid ikke kun om at feste, før man skulle faste, men også om at bekæmpe ondskab. Derfor slog man katten – engang et symbol på ondskab – af tønden, og udklædning og masker blev brugt til at skræmme det onde væk, ligesom fastelavnsriset skulle slå de syndige tanker ud af mennesket.

 
Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

I dag er fastelavn en ’børnenes fest’, der foregår i både kirker, foreninger, skoler og daginstitutioner. Hvedeboller i mælk, som tidligere også var på menuen hvide tirsdag, er blevet til fastelavnsboller fyldt med enten syltetøj, æblemos, vaniljecreme eller flødeskum og pyntet med kulørt glasur.

Lørdag den 10. februar kl. 11-13 holdes der Fastelavn på Torvet i Nykøbing. Museum Lolland-Falster, BR i Nykøbing, Kvickly i Nykøbing og Vores Nykøbing er gået sammen om arrangementet, hvor man kan lave sit helt eget gammeldags fastelavnsris og slå katten af tønden. Der er kaffe, kakao og boller samt præmie til den bedste udklædning. Og naturligvis kåring af årets kattekonge og kattedronning.

Kan man ikke få fastelavn nok, kan man søndag den 11. februar fortsætte fastelavnsfejringen i Marielyst. Fra kl. 14-15 er der tøndeslagning, varm kakao og lækkerier til børnene på Larsens Plads.

 
Lige meget om man er til udendørs- eller indendørs-arrangementer, utraditionelle eller traditionelle events har vintersæsonen en masse aktiviteter at byde på.
Følg selv med på www.visitlolland-falster.dk
Læs også: Women & Wine – et unikt vinkursus, skabt af lokale kvinder




Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area