Peter Abrahamsen synger Nis Petersen: ”Digtene valgte mig”

Pressemeddelelse

Nodebog med noder og tekster til 10 Nis Petersen digte sat i musik af Peter Abrahamsen er netop udkommet

Den 5. maj 2020 præcis et år efter CD’en.

– Der er ikke tale om, at jeg har valgt nogle af Nis Petersens digte, de har simpelthen valgt mig! Sådan fortæller musikeren og komponisten Peter Abrahamsen ved udgivelsen af ”Hvem rider gennem midnatsregn”, en nodebog med 10 digte af Nis Petersen sat i musik af Abrahamsen.

– Nogle gange kan man se en lyrikers værker igennem og udfinde sig en håndfuld, men i dette tilfælde læste jeg Nis Petersens samlede digte og hørte simpelthen 10 af dem kalde på mig. De adskilte sig fra de andre ved at tale til mig, sige mig noget, som ramte lige ind i min egen virkelighed og i mine overvejelser om livet i dag, fortæller Peter Abrahamsen.

– Det, der har vundet genklang hos mig, er Nis Petersens beskrivelser, fordi de taler til underbevidstheden; det er tydeligt, at de taler til et lag lige under overfladen, uddyber Peter Abrahamsen, der nu sørger for, at melodierne kan komme ud til rigtig mange med denne nodebog.

Rødtop blev starten
I den nye bog, der udkommer tirsdag den 5. maj 2020, lægges rækkefølgen af digtene efter CD’en af samme navn, der udkom nøjagtig et år inden, nemlig 5. maj 2019. Efter en beskrivelse af processen indledes bogen af titeldigtet ”Hvem rider gennem midnatsregn”, derefter præsenteres ”Rødtop”, ”Forlad os vor skyld”, ”Bissekræmmeren”, ”Vær rolig, mit hjerte ”, efterfulgt af ”Skumring” og ”Nattevandring”, ”Kit”, samt ”Fossen” og til slut ”Trætte mænd ”, der på cd’en bliver sunget af Sidse Holte.


Arkiv foto af Peter Abrahamsen

Gennem en længere årrække har Peter Abrahamsen beskæftiget sig med danske digtere og sat musik til deres lyrik. Det gælder Kaj Munk, Jeppe Aakjær, Sigfred Pedersen og Emil Aarestrup. Men det var faktisk en henvendelse fra en fan, der gjorde, at Peter for alvor fik øje på Nis Petersen.

  • Jeg fik en henvendelse fra en mand, der sendte mig digtet ”Rødtop”, fortæller Abrahamsen. – Han mente, jeg kunne sætte melodi til digtet, selv om der var nogle uregelmæssigheder i rytmen. Den henvendelse gav inspiration til at se på flere af Nis Petersen fremragende digte, som han skrev helt frem til sin alt for tidlige død som 46-årig i 1943. Jeg valgte så at se på digtet, som om jeg var Poul Reichardt, og synge det i samme stil med de samme betoninger, som han havde.

De seks af vignetterne i bogen, herunder forsideillustrationen er håndtegnet af Peter Abrahamsens søn, grafisk designer Valdemar Glahn-Abrahamsen og suppleret af grafikeren John Ovesen, der også har stået for tilrettelæggelsen af bogen. Pianisten Torben Kjær har sørget for nodeskrivningen.

Bogen udkommer på Forlaget Amedia.
ISBN: 9788793731042

Yderligere oplysninger:
Peter Abrahamsen
Tlf.:  2143 0778
E-mail: peter@peterabrahamsen.dk

 

 

 

 




Del denne historie: vælg platform

Go to Top