Pia Raug synger på Højskolen Marielyst på Store Bededag.

Tekst: , foto: Suste Bonnén
Tekst: , foto: Suste Bonnén

Efter fem års pause fra koncertvirksomhed kommer den landskendte sanger og musiker, komponist, forfatter og maler Pia Raug til Falster og vil synge sine dejlige sange igen, denne gang på Højskolen Marielyst fredag den 12. maj, Store Bededag.

Igennem fem år har der på hendes hjemmeside stået: ”Jeg giver ikke koncerter for tiden”, fordi hun havde mistet modet over for den danske musikscene. Hun fortæller selv: ”Jeg var selv temmelig overbevist om, at det kapitel af mit liv var endegyldigt lukket. Men to begivenheder inden for det seneste års tid har gjort, at jeg pludselig til min egen forundring, igen har kunnet mærke den næsten glemte drøm om musikken begynde at bevæge sig i mig”.

Fugleflugt
De to begivenheder er først og fremmest, at hun fik genudgivet hele sin produktion, hele sit livsværk, som hun kalder det, i et bokssæt på plademærket Exlibris, hvor hun også slog igennem med LP’en, ”Det” med Inger Christensen digte. Men bokssættet rummer hele hendes 40 år lange produktion, der begyndte med ”Hej lille Drøm”, nu i alt 10 cd’er samlet i boksen “Fugleflugt”, med alle Pia Raugs originale indspilninger i de originale cover og en bonus cd med en opsamling af de forskellige tracks.

”For første gang i mange år kunne jeg selv fra ende til anden lytte til alt, hvad jeg har skrevet og sunget gennem 40 år. Jeg fandt ud af, at sangene er en slags dagbogsblade, som uventet kunne bringe mig tilbage til min tabte tid, og jeg besluttede, at jeg ville skrive om de sange, der blev mit liv. Det skrivearbejde er Pia Raug nu påbegyndt, men der er meget, meget at skrive om endnu.”

Læs også: Computerprogram skaber og styrer lydinstallation ved Dodekalitten

Mariehaven
Den anden begivenhed, som fik hende til at fornemme, at musikken måske ikke helt havde forladt hende, selv om hun havde forladt den, blev invitationen til at synge to sange i TV-udsendelsen ”Mariehaven” i Ansager med backing af Helge Engelbrechts 10mands orkester.

”Det var en temmelig kold Pinsedag, som blev varm om hjertet”, fortæller Pia Raug. ”De tusind publikummer sad trofast en hel dag indhyllet i tæpper og nærvær. Og det kom fuldstændigt bag på mig, at der måske havde været nogen, som havde savnet mig! Jeg følte mig modtaget som en gammel ven, ingen havde regnet med at se igen”.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Nu kommer Pia Raug så til Højskolen Marielyst. Koncerten begynder klokken 19.30 Entré: 125 kr.
Billetsalg via billetto.dk, via reservation på Højskolens telefon 5413 6361 og ved salg i døren, hvis der er flere billetter tilbage.

Arrangør er Peter Abrahamsen. Kontakt for yderligere oplysninger
peter@peterabrahamsen.dk   tlf 2143 0778
Spørgsmålet vedrørende højskolen, ring på 5413 6361

Læs også: Kvinde kend din krop

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area