Pilgrimsvandring til Kippinge kirke på Nordfalster

Middelaldercentret åbner for sæsonen 1. maj 2018 og for at markere dette, inviterer de på pilgrimsvandring til Kippinge kirke

I middelalderen var det ikke unormalt at tage på pilgrimsvandring for at sone sine synder. De store pilgrimssteder er velkendte – for eksempel Santiago De compostella, Rom og Jerusalem, men faktisk fandtes der – og findes stadig, mange mindre pilgrimssteder – også i Danmark. Steder man kunne valfarte til, hvis man havde en sygdom, hvis man havde syndet eller blot trængte til at finde fred med Gud. Flere steder berettes om helbredende kilder og kirker, hvis relikvier kunne udrette mirakler.

I middelalderen var ens sjæls frelse det vigtigste overhovedet. Havde man begået for mange synder, uden at få aflad i dette liv, røg man i skæresilden, hvor man først skulle bøde for sine synder, inden man kunne komme i himmerige.

Læs også: Forfatterstafetten

I vores tid er det igen blevet moderne at tage på pilgrimsvandring. Der er således mange, der går på Caminoen, men der findes også nyanlagte pilgrimsruter som Camønoen og der er pilgrimspræster fordelt ud over landet.

Ruten er planlagt til at gå via den officielle klosterrute og turen vil slutte i Kippinge kirke, der udover at være et pilgrimsstop og har en officiel pilgrimspræst tilknyttet, også er den kirke, hvis middelalderlige dele ligger til inspiration for den kirke, man langsomt er ved at opføre på Middelaldercentret.

Man går turen for at markere at Middelaldercentrets sæson er ved at nærme sig, men også for at skabe opmærksomhed på det at bevæge sig sammen, at gå sammen og det faktum at man i middelalderen søgte svar på mange ting, lige som man gør i dag. Her kan en gåtur hjælpe, klare tankerne og give luft til hjernen.

ALLE, der har lyst til at deltage på turen er hjertelig velkomne! Man behøver ikke gå hele ruten og der vil være indlagte stop undervejs.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Folkene bag turen fra Middelaldercentret vil være klædt i vores middelaldertøj og middelaldersko, og tager det både som en oplevelse men også som et studie i, hvordan tøjet er at bevæge sig i på den måde, hvordan med oppakning og hvor meget slid er der på tøj og sko. De forventer ikke at alle er i middelaldertøj, men har man lyst er man velkommen.

Tilmeld dig via Facebook eller hjemmesiden, hvor der løbende vil komme mere information:
https://www.facebook.com/events/789524157900964/
https://www.middelaldercentret.dk/da/pilgrimsvandring-til-kippinge-kirke

Med venlig hilsen

Thit Birk Petersen, Museumsinspektør, Middelaldercentret

Læs også: Kvinde kend din krop




Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area