Efter 25 år med Gule biler skifter det professionelle Redningskorps i Toreby navn og farve. Fremover hedder det Redning Danmark og bilerne er røde.
Læs også: Historisk få tomme lagerlokaler”Vi fortsætter med de samme gode folk, den samme gode service og det professionelle arbejde som vi altid har været garanter for. Vi er fremover en del af et nyt landsdækkende Redningskorps for vejhjælp mm og det er dannet sammen med mere end 20 stationer i hele landet”, fortæller ejerne Ghita Svan Hansen og Anders Jalkiewicz.
Er mejetærskeren kørt fast, synker traktoren længere og længere ned i engjorden, eller er bilen kørt i grøften et sted på Lolland-Falster, så tag fat i redningsstationen i Toreby, så kommer der hurtigt hjælp.
”Vi glæder os til fortsat at servicere gamle, såvel som nye kunder med det samme høje service niveau som altid, og vi takker for tilliden og samarbejdet i de forgangne år. Vi ser meget frem til at det hele fortsætter i det nye selskab - Redning Danmark”, siger Ghita Svan Hansen.
Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!Redning Danmark udfører selvfølgelig stadig almindelig Autohjælp, Svær bjærgning af lastbiler og blokvognskørsel, Unimok fritrækninger, Bjærgning af landbrugsmaskiner, Kørsel med følgebil, tavlevogn og TMA, Dyreredning samt Træfældning og oprydning efter væltede træer på veje mm. Alt sammen både til de erhvervsdrivende og de private.
”Vi dækker hele Lolland-Falster og noget af Sydsjælland”, fortæller Anders Jalkiewicz. Redning Danmark har i dag 9 fastansatte samt en håndfuld deltidsmedarbejdere på stationen i Toreby, og de har stadig domicil på adressen Torebyvej 16, 4891 Toreby.