Så stille om natten, så man får ondt i hovedet

Tekst & foto: Bjarne Winther
Tekst & foto: Bjarne Winther
Billedhugger Lise Ring, der i mange år har boet på Sydhavsøerne og i Italien, bor i dag i København, hvor hun længes efter Italien – og Vestlolland.

Billedhugger Lise Ring har engang boet på Falster og Lolland. Det gør hun ikke længere, men alligevel er hun til stede mange steder i landsdelen. Hendes skulpturer, som er udført i sten, glasfiber, marmor, beton, bronze, er opstillet i Sakskøbing, Stubbekøbing, Maribo og Nykøbing. De er fremtrædende og markante, og udgør derfor en del af Sydhavsøernes identitet.

I dag bor Lise Ring, 82 år, i Atelierhusene på Grønmose Allé i København NV ved Utterslev Mose – et socialt boligbyggeri udelukkende forbeholdt kunstnere. Lise Ring, vender ofte tilbage til huset på Vestlolland, hvor hun og hendes afdøde mand, forfatteren Angelo Hjort, boede, og som hun i dag deler med datteren Katrine Ring.

”Jeg elsker at være der. Jeg kan lide dialekten på Vestlolland, hvor alting går dejligt langsomt i forhold til i storbyen, og jeg kan lide at gå i brugsen og høre, hvad folk snakker om. Og så er der så stille om natten, så man får ondt i hovedet”, fortæller Lise Ring over en kop te i sit Atelierhus, hvor hun stortrives. ”Jeg har boet her i 2½ år, efter at have stået på venteliste i 35 år”.

Læs også: Forfatterstafetten


Havde det bedst, når hun sad for bordenden
Lise Ring er født og opvokset i København. I 1961 blev hun optaget på Kunstakademiets billedhuggerskole hos professor Mogens Bøggild, og i sine seks elevår blev hun undervist af lektor Poul Holm Olsen, som gav hende et solidt kendskab til de klassiske teknikker og materialer inden for billedhuggerkunsten. ”Håndværk har altid optaget mig meget. Håndarbejde og sløjd optog mig meget som helt ung. Akademiet gav mig en håndværkeruddannelse, jeg fik prøvet alle teknikker”.

Lise Ring supplerede sin uddannelse med studier i Accademia i Perugia, Italien, 1981. Hun har opholdt sig i Ægypten, Polen og i sær Italien i perioden 1977-85. Fra 1981-83 var hun daglig leder af Skandinavisk Forening i Rom. Lise Ring var stærkt engageret i debatten om kvindelige kunstners vilkår. Hun har været formand for Billedkunstnernes Forbund, Nordisk Kunstforbund i Danmark, Dansk Billedhuggersamfund og medlem af Statens Kunstforbunds Repræsentantskab. ”Jeg har det bedst, når jeg sidder for bordenden”, siger hun.

Lise Ring fortæller med begejstring om sine unge år i kunstnermiljøet i 1950’ernes København, dengang unge vordende kunstnere læste digte, drak urtete og lyttede til Jazz. Hun lærte at spille banjo og fik job i Cap Horn i Nyhavn. ”Her havde jeg mit første møde med ler. Jeg lavede keramikkrus med protrætter til orkestrets musikere”.

Når Lise Ring ikke gav den på banjo i Cap Horn i Nyhavn, skråede hun over kanalen til Kunstakademiet og stod model for at tjene til tegneundervisning.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Elsker at iagttage
Lise Ring har et personligt formsprog. Hendes gennemgående motiver er mennesker, især kvinder, børn og dyr. ”Jeg har altid været tæt tilknyttet dyr. Min første skulptur var en kat. Roms vilde katte og hunde havde stor plads i mit hjerte”. Hun arbejder naturalistisk med sine skulpturer i sten, beton træ og marmor. ”Marmor er min yndlingssten. Materialet er ikke så hårdt”.

Lise Ring har i dag problemer med synet og arbejder derfor ikke længere. Men svækket syn afholder hende ikke fra at gå på kunstudstillinger. ”Jeg går altid til ferniseringerne, ikke for at se på kunst, det kan man jo ikke med alle de mennesker, men jeg får talt med de venner, jeg sjældent møder”.

Lise Ring har bevaret et tæt forhold til Italien, som hun betragter som sit andet fædreland. ”Her i efteråret skal jeg til Rom med min datter Katrine for at spise, drikke, høre folk snakke og se på folk. Jeg elsker at iagttage mennesker. Sådan havde jeg det også som barn. Jeg legede ikke med de andre, jeg så på, når de legede. Som barn var jeg i det hele taget god til at iagttage ting”, fortæller Lise Ring, der ikke kun som barn var lidt af en enspænder, det har hun også været i sit professionelle liv som kunstner.

”Jeg har aldrig været medlem af kunstnersammenslutninger eller i alliance med andre kunstnere. Jeg har aldrig været stræbsom, sjældent opsøgt arbejde, arbejdet er kommet til mig. Jeg er et glad menneske og fuldt tilfreds med livet”, siger hun.

Læs også: Kvinde kend din krop







Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area