Sanistål i Maribo

Tekst & foto: Bjarne Winther
Tekst & foto: Bjarne Winther
Med Sanistål i Maribo er det landsdækkende familieforetagende oppe på ikke mindre end 47 butikker i Danmark.

Sanistål på C.E. Christiansens Vej i Maribo har gennemgået store forandringer i indretningen af butikken, efter virksomheden overtog aktiviteterne i grossistvirksomheden Lystrup Grossisten A/S for et par år siden.

Ved overtagelsen af Lystrup Grossisten A/S udtalte Hans Henrik von Platten-Hallermund, direktør for Byggeri i Sanistål, til Folketidende: ”Vi vil gerne have en fysisk tilstedeværelse på Lolland-Falster. Lystrup Grossisten har allerede en god forretning og en butik i Maribo, som vi nu kan udvikle yderligere. Vi får et kundegrundlag at bygge videre på, og vi får nogle dygtige medarbejdere, som allerede har et godt kendskab til kunderne og lokalområdet”.

Læs også: Computerprogram skaber og styrer lydinstallation ved Dodekalitten

I dag er der fem ansatte i butikken, hvoraf de tre er fulgt med fra Lystrup Grossisten, fortæller butikschef Morten Dalgård, der har været ansat i virksomheden siden 1. maj 2017. ”Den korte version af Sanistål er, at vi er en grossistvirksomhed for det professionelle marked. Vi dækker bredt, vi er storleverandør til byggeriet, industrien, små håndværkere og landbruget. Vi har alt inden for VVS og VA, beslag, el-teknik, værktøj, maskiner, teknik, stål og metal”, fortæller Morten Dalgård, der ønsker at pointere, at Maribo-butikken tilbyder et bredt sortiment af produkter fra Carl F – værktøj, beslag og arbejdstøj. Sanistål opkøbte Carl F for ti år siden.

”Derudover er vi pt. i gang med at tilpasse lageret til vores industri kunder, udvide VA- Ventilation, samt tag og facade sortimentet, så vi i fremtiden kan løse de fleste opgaver her fra butikken”, fortæller Morten Dalgård. Kunderne på Lolland-Falster skal lægge vejen forbi butikken på C. E. Christiansens Vej og fortælle om deres behov, lyder opfordringen fra Morten Dalgård, der ønsker tætte relationer mellem Sanistål og landsdelen, hvilket kommer til udtryk gennem fyraftensmøder, hvor kunderne møder virksomhedens leverandører – samt ivrig deltagelse i netværksmøder. Sanistål sponsorer Team Sydhavsøerne og NFH.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

 
FAKTA OM SANISTÅL

  • Sanistål er en værdiskabende forretningspartner til byggeri og industri
  • Vi udvikler vores kunders konkurrencekraft gennem effektiviserende indkøbs-, kompetence- og logistikkoncepter
  • Vi tilbyder et komplet produktsortiment af høj kvalitet fra markedets førende producenter
  • Markedets mest effektive logistik gør det muligt at få butikslagervarer inden for en time

Vi er 1,600 medarbejdere i Sanistål-koncernen og er én stor international familie. Ud over et landsdækkende butiksnet i Danmark er Sanistål også repræsenteret i Baltikum, Tyskland og Polen.  Hos Sanistål får du alt inden for VVS og VA, beslag, el-teknik, værktøj, maskiner, teknik, stål og metal. Som en nytænkende grossist er vi altid klar til at udfordre og skabe nye indkøbs-, kompetence- og logistikkoncepter, som udvikler din konkurrencekraft. Du bestiller online eller hos en af vores sælgere. Eller du kan finde, hvad du har brug for i vores landsdækkende butiksnet.

Læs også: Kvinde kend din krop

 

 

 

 

 

 

 

 







Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area