Struktureret, målrettet, dedikeret, skarp – kort sagt: engageret ildsjæl.

Tekst & foto: Tim R. Larsen
Tekst & foto: Tim R. Larsen
Dette er helt klart nøgleord som passer på businessmanden Kim Frimann

Kim Frimann kommer så tæt på den perfekte ”lokal beboer” på Lolland-Falster man overhovedet kan komme. Med et stort smil på læben fortæller Kim at han er undfanget i Rødbyhavn, døbt i Nakskov og konfirmeret i Nykøbing F. og i dag bor han med sin kone og 3 børn i Nykøbing F. ”Mere Lolland-Falstersk kan man vel ikke blive griner Kim højt”, – og om dette er med til at Kim i dag brænder mere end 110 % for Lolland-Falster, kunne man sagtens forestille sig.

Uddannelse og erfaring
Men sådan har det faktisk ikke altid været. Kim Frimann blev uddannet maskinproduktionsingeniør i 1990 på DTU i Lyngby, og var efterfølgende ansat 6 år i Brüel og Kjær, en virksomhed der producerede udstyr til måling af lyd. Han var bindeleddet mellem udvikling og produktionen og havde ansvaret for at optimere produktionen. Kim fandt det super interessant at skulle finde løsninger der kunne være med til at optimere produktionen. ”Jeg fandt ud af, at jeg faktisk var god til at se og finde nye løsninger i produktionen, i tæt samarbejde med dem som stod i selve produktionen og dem som sad i udviklingsområdet”, fortæller Kim Frimann.

Dette var med til Kim at blev ansat som forretningskonsulent, i forskellige projektansættelser, hvor han bl.a. var hos Ernest & Young, Nordea og SAP fra 1996 – 2003. I denne periode fik han en masse viden og erfaring med at optimere, samt lærte at tænke ud af boksen og forsøge at finde nye muligheder at løse problemer på. Kim Frimann fremhæver et enkelt projekt som noget ekstra ordinært, han var med da Arla samlede alle deres ERP systemer i en fælles løsning på tværs af alle mejerierne i hele Danmark. ”Det var virkelig en kæmpe opgave at få parterne til at mødes og trække på samme hammel. Det er jo næsten en umulig opgave at samle så mange forskelligheder under et tag, men jeg synes faktisk at det lykkedes ganske godt, og jeg lærte selv en masse om samarbejde og at se tingene fra flere sider”.

Læs også: Skal generationsskifteplanerne i landbruget have et serviceeftersyn?

Tilbage til Lolland-Falster efter 17 år
”Når man har været væk fra landsdelen og set en masse fra andre steder, så følte jeg, at jeg faktisk så anderledes på Lolland-Falster da jeg kom tilbage. Jeg kunne se et kæmpe potentiale og en masse muligheder i vores område”, fortæller Kim Frimann. Kim følte at der var masser af muligheder for udvikling af området, hvis bare man kunne finde ud af at stå sammen og trække samme vej.  Det kommer vi tilbage til…

Det lå absolut ikke i kortene at Kim Frimann skulle tilbage til familiefirmaet Frimann Biler, som faderen Knud-Aage Frimann bestyrede i Nykøbing. I 2003 fyldte Knud-Aage 60 år og han startede et generationsskifte forløb. Kim var på det tidspunkt kommet med ind i bestyrelsen for at gøre det han var dygtig og skarp til, nemlig at tænke nye tanker for firmaet. Og i 2002 var Kim med til at fremlægge en helt ny strategiplan for Frimann Biler. En af strategierne var at Frimann Biler ville være eneforhandler af Toyota på LF. På det tidspunkt var der 3 forhandlere.


Stod overfor et valg

Kim Frimann stod nu overfor et valg, fordi faderen gerne ville køre en ny chef i for firmaet stilling til fremtiden, og Kim kendte jo hele forretningsgangen og havde været med i planlægningen af strategien, så han kunne vælge at fortsætte som forretningskonsulent i projektansættelser i andres virksomheder, eller han kunne vælge at være den der skulle sørge for at få strategien gennemført og få det til at blive en succes.

Kim valgte som bekendt at gå ind i familieforetagendet Frimann Biler og det første mål var at samle Toyota under et tag hos Frimann Biler, og det lykkedes. Der er så i mellemtiden kommet flere bilmærker til. Så i dag har Frimann Biler A/S både Toyota, Citroen, OPEL og Hyundai i huset. Der ud over tilbyder man også udlejning af alle typer biler via AVIS biludlejning, samt man har et ”dæk-hotel” med opbevaring af dæk for kunder, hvor der pt. er ca. 1.800 sæt hjul (7.200 hjul).


Ville gerne gøre en forskel og være med til at udvikle

Kim meldte sig ind i diverse foreninger og netværk for på den måde at kunne være med til at præge udviklingen lokalt. Han kom bl.a. ind i bestyrelsen hos Handelsstandsforeningen i Nykøbing F., Business LF, DI (Dansk Industri), samt i bilforhandler netværket på Lolland-Falster. ”Jeg mener at hver by har sit særpræg. Vi skal nedbryde de grænser som vi faktisk selv har været med til at skabe igennem tiden. Vi skal tage LF brillerne på og stå sammen og løfte i flok, så har vi potentialet til at udvikle os i den positive retning”, slår Kim Frimann fast og fortsætter: ”Det er vigtigt for mig at Nykøbing F. bliver en attraktiv Bil- og Handelsby og det vil jeg kæmpe for. Det vil gavne min egen forretning men også Lolland-Falster, og derudover skal vi sørge for at alle vore byer på LF bliver kendte for netop deres særlige egenskaber, og det skal vi alle hjælpe til med”.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Kim ønsker at Nakskov, Maribo og Nykøbing F. skal hænge endnu bedre sammen, både politisk og erhvervsmæssigt, og så må vi ikke glemme uddannelse, som Kim mener et meget vigtig for fremtiden. ”Vi står over for minimum 10 års – ”gang i den”- pga. de infrastruktur projekter der er og vil komme. Bare rolig Femern skal nok komme”, slår Kim fast. ”Men det er også vigtig vi tager hul på de 10 år efter de store anlægsopgaver, fordi de er med til at grundlægge hvor vi vil hen efterfølgende, og den proces skal i gang nu”!

Lolland-Falster skal være et attraktivt sted for os der bor og lever her, men der skal også udvikles produktioner, bl.a. er der et kæmpe muligheder indenfor grøn produktion, samt der skal arbejdes hårdt for at få nye uddannelser til området, som vil være med til at de unge kommer til at lære området at kende. Dette er nogle af de punkter som Kim mener der skal arbejdes hårdt på i fremtiden. Han føler også at politikerne lokalt er med på tanken om, at vi skal ”udvikle og producere” os ud af problemerne, og derved blive attraktive for nye tilflyttere. Kim fremhæver at der er en rigtig god dialog, forståelse og interesse for et godt samarbejde hos de lokale politikere i både Lolland og Guldborgsund kommuner.


Fritiden

Kim spiller Golf, eller rettere ville gerne, fordi Kim når ikke så meget golf spil som han kunne tænke sig. Til gengæld bliver familien prioriteret højt når der holdes ferie. Familien Frimann prioriterer både sol og sommer i sommerferien, og om vinteren står den så på skiferie og har gjort det i mange år, så familien kan godt klare de svære pister rundt omkring i Europa. Det bliver også til en enkelt løbetur af og til, som Kim forklarer: ”Det kan man gøre lige når man har tid og lyst, her er man ikke afhængig af andre eller et fast tidspunkt….. dette er mere en drøm end virkelighed”.

24 timer er ikke nok
Spørgsmålet er oplagt: ”Hvordan kan du nå at være med i alt det vi har beskrevet her i artiklen, når også du har en stor virksomhed som skal drives? Herpå svarer Kim: ”Jeg lærte en masse som forretningsudvikler, og en af de ting jeg virkelig har taget med mig er, at uddelegere opgaver. Give ansvar til dem som kan og vil, samt at give dem de værktøjer de eventuelt mangler. Har du modet og lysten, så er det bare om at klæde dem rigtigt på, så vokser de med opgaven. Jeg investerer i mine ledere og det virker hos os”.

”Jeg brænder for Lolland-Falster, lige som du selv gør med dit magasin Erhverv og Kultur. Jeg tror, at når vi er så engagerede, så finder vi den tid der skal bruges, og så længe at vi føler at vi er med til at gøre en forskel, så er det det der driver os”, slutter Kim Frimann.

FAKTA:
Ca. 70 ansatte i Frimann Biler A/S
Bilmærker i huset: Toyota – Citroen – OPEL – Hyundai
AVIS Udlejning
Dækhotel
CSR Politik: Har altid lærlinge, samt aftale om skolepraktik med 8-9 klasser, samt folk i jobafklaring.
Sponsor: Er med der hvor Lolland-Falster bliver sat på danmarkskortet (læs elite), samt mindre foreninger, hvor der er et stort setup med en kæmpe forældre backup, der er med til at sikre en lang levetid i samarbejdet.
Personlig sponsor: Kajak roeren Emma Aastrand Jørgensen gennem de sidste 4 år. Fordi hun allerede nu er i verdenseliten med bl.a. OL sølvmedalje og har mange gode år endnu.

Læs også: Vinylmesse på Hotel Saxkjøbing














Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area