Sydhavsøerne får besøg af over 300 ladies fra hele landet i Store Bededags ferien

Det er to lokale Ladies Circle klubber der står for at arrangere den årlige generalforsamling

Fredag eftermiddag ankommer ca. 300 Ladies fra hele Danmark plus et par håndfulde fra udlandet (bl.a. Litauen, Sverige, Norge m.fl.), til Sydhavsøerne og checker ind på Lalandia, hvor hele arrangementet skal være. Landsmødet bliver holdt hvert forår. Der afholdes som regel et fredagsarrangement, en generalforsamling lørdag i dagtimerne og en gallafest lørdag aften.

Det er et flot bredt virksomhedsbesøgsprogram der er sammensat
Når alle medlemmerne er ankommet, starter man ud med nogle spændende virksomhedsbesøg, som deltagerne har valgt på forhånd hjemmefra. Der kunne vælges mellem følgende destinationer: Frederiksdal, WISH, Østergaard/Oreby Vineri, Visual Climate Center, Krenkerup eller en flyvetur over Lolland. Alle Ladies afhentes i bus kl. 16 og køres til deres udvalgte virksomhed.

Når de er færdige her, bliver de igen hentet i busser og kørt hjem til 14 lokale Ladies, som åbner deres hjem for dem. Her skal de spise og hygge sig, inden de senere på aftenen bliver kørt retur til Lalandia med ankomst ca. kl. 22,30. Alle Ladies er anbefalet at komme udklædte i deres bedste cowboy outfit og ved ankomsten til Lalandia står fotograf Jakob Petersen, JP Foto, klar til at tage fantastiske billeder. Her er der arrangeret cowboyfest i Digehuset med diverse cowboy konkurrencer og et indslag senere på aftenen. DJ Blak spiller op til dans.

Læs også: Vildt og varieret program på den 6. Lyrik og Visefestival i Nysted

Landsmøde generalforsamlingen
Lørdag morgen er der registrering til generalforsamling, som varer fra kl. 10 til ca. 16. Her deltager ca. 400 Ladies i arrangementet. På Generalforsamlingen skal medlemmerne ud over at stemme om diverse lovændringsforslag også se, hvor meget Ladies Circle Danmark har samlet ind til deres Nationale Service Projekt, som for perioden 2018-2020 er Mentorbarn – relationer for livet. I perioden 2016-2018 samlede man ca. 1 mio. kr. ind til Anja Loven og heksebørnene i Afrika.

Der er i tidsrummet 12-16 arrangeret pop-up shops, hvor medlemmerne kan købe gode produkter produceret eller fabrikeret på Lolland – således er keramiker Rikke Mangelsen også til stede, foruden de virksomheder, som man besøgte fredag aften.

På generalforsamlingen skal der igen i år vælges en Vicelandsformand, som året efter bliver Landsformand for Ladies Circle Danmarks ca. 1500 medlemmer. Her stiller den lokale Marie Louise Brehm Nielsen, fra LC12 Nakskov, op.


Det hele slutter med en kæmpe galla fest

Lørdag aften er der så gallafest fra kl. 19-03. Ved ankomsten står fotograf Jonas Bonde klar til at forevige de festligt udklædte Ladies. Den musikalske underholdning sørger No Juice og Burgermeisters for, så der er lagt op til en super fest, og der bliver tæt pakket på dansegulvet.

Igennem hele arrangementet er det Filip Kardel og Rasmus Rasmussen fra Oreby Kro samt Pabst Bageri ved Marc Pabst, som sørger for, at der bliver kræset for maven, mens både WISH og Krenkerup er med til at sikre ganen ikke tørrer ind.

Landsmødet har været planlagt længe, og der har været arbejdet hårdt på at få sammensat et godt program, der er med til at vise Lolland-Falster frem for alle medlemmerne. Merete Meyer som er distriktsformand for distrikt 1, der tæller Nakskov, Maribo, Nykøbing Falster, Vordingborg, Næstved, Faxe, Ringsted, Sorø, Slagelse og Korsør, i alt 10 klubber, har haft nok at se til det sidste års tid.

Merete fortæller at der har været rigtig travlt med at arrangere hele dette store setup et landsmøde er, når så mange Ladies deltager. ”I går blev der kørt lokal Krenkerup øl ud til de lokale Ladies, der samlet set får mere end 300 Ladies på besøg til et Homeparty fredag aften. I dag har det været foran pc’en med tilpasning af tidsplan, kontakt til diverse hjælpere og meget andet. Så weekenden har i den grad stået i Ladies Circle navn – Landsmøde 2019 er lige op over, så det er de sidste detaljer, der nu skal på plads”.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!


Billedet med de tre lokale Ladies er Marie Louise Brehm Nielsen, Merete Meyer og Stine Nørregren.
Ladies Circle opbygning og værdisæt

Merete Meyer forklarer også lidt om selve klubben og dets værdisæt: ”Ladies Circle er en klub for unge kvinder, der ønsker at udvikle deres netværk og skabe venskaber. Igennem vores møder får vi mange forskellige oplevelser, der er med til at udvikle vores selvstændighed og tolerance. Vores netværk starter i det lokale, fortsætter i det nationale og ender internationalt”, og hun fortsætter: ”I år og næste år er jeg en ud af 9 Distriktsformænd. Jeg er formand for Distrikt 1.  Hovedbestyrelsen består af 9 Distriktsformænd, 1 vicelandsformand (Landsformand året efter), 1 Landsformand (afgående Landsformand (ALF) året efter), afgående Landsformand, Web-lady, Landskasserer og Landssekretær. Landskassereren er i øvrigt også lokal, idet det er Stine Nørregren, LC4 Maribo, som besidder denne post. Stine er således også med til planlægningen af dette arrangement”.

Ladies Circle Danmark fylder 70 år og det skal fejres på Lolland og Merete glæder sig, sammen med alle de andre lokale Ladies, både til landsmøde og samværet, men også til at få muligheden for at fremvise nogle af skønne steder og virksomheder vi har her på Sydhavsøerne.

”Vores 6 hjerter er det værdisæt vi arbejder ud fra. Uanset hvilke udfordringer vi møder, prøver vi at imødekomme dem med: Venskab, Ærlighed, Positivitet, Næstekærlighed, Tolerance og Tillid”, slutter Merete Meyer.

Vil du vide mere om Ladies Circle er noget for dig, så læs mere her:
www.ladiescircle.dk 
https://mentorbarn.dk/en-mentorfamilie/?gclid=EAIaIQobChMI4Orjuab34QIVyNmyCh1f0gyrEAAYASAAEgKd7PD_BwE

Billederne er fra Landsmødet 2017 i Frederikshavn, hvor det blev afgjort at Landsmøde 2019 skulle holdes på Lolland.

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen









Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area
  Abonnér på mit nyhedsbrev
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du fremover besked i din indbakke, når der er nye, positive historier fra Lolland og Falster
PS: Din email er helt sikker hos os - vi deler den ikke med nogen!
×