Teatret Masken fejrer jubilæum med udvidet spilleperiode

Tekst: , foto: Ingrid Riis
Tekst: , foto: Ingrid Riis
Pressemeddelelse

Teatret Masken fejrer sit 40-års jubilæum med en moderne, musikalsk udgave af juleeventyret ”Nøddeknækkeren og Musedronningen”. Efterspørgslen på billetter til forestillingen har oversteget forventningerne, og spilleperioden er derfor udvidet med fem forestillinger.

Ca. 6.000 billetter blev revet væk til Teatret Maskens jubilæumsforestilling. Derfor er spilleperioden nu udvidet med fem forestillinger. Interessen for jubilæumsstykket har været overvældende. Stykket er skrevet til børn i alderen fra 5-12 år, men da stykket opsættes med fantasifulde effekter og akkompagneres af Ensemble Storstrøm, bliver det uden tvivl en stor oplevelse for tilskuere i alle aldre. Det er blandt andet grunden til, at billetterne blev revet væk.

Forestillingen havde premiere lørdag 17. november og spiller frem til 19. december.

Læs også: Ensemblet spiller følgende koncerter…

 
Smeltedigel af kunstarter
Det nye teaterstykke er nydramatiseret af den berømte børne- og ungdomsforfatter Camilla Hübbe og animeret af Rasmus Meisler, frit efter E.T.A. Hoffmanns Nøddeknækkeren fra 1816. I stykket blandes traditionelle og moderne kunstarter på eksperimenterende vis, eksempelvis med Ensemble Storstrøm, der live spiller tonerne fra Tjajkovskijs ballet fra 1892.

Forestillingen er et smeltediglen af det klassiske og moderne, skuespillet, de animerede effekter, der har gjort årets juleforestilling til en publikumsattraktion. I vores samfund er der et stort behov for at stoppe op i en travl hverdag, give os selv tid til indlevelse og lade os glemme os selv. Teatret skaber en unik ramme for dette, her skaber vi mulighedsrum, som vi tager med os hjem. For mange vil gerne turde det samme, som de oplever i en teaterforestilling. Her kan vi reflektere over hvordan vi selv handler og hvordan vi kan gøre det bedre.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!


Forestillinger i alle aldersklasser
Teatret Masken ligger i Guldborgsund Kommune, der hvert år køber billetter til alle skolebørn fra 0.-10. klasse, så de får minimum en scenekunstnerisk oplevelse om året. Lolland Kommune har i år købt billetter til alle deres skolebørn fra 0.-6. klasse. Selvom Teatret Masken er specialiseret i forestillinger til børn og unge, garanterer teaterlederen, at tilskuere i alle aldersklasser kan få noget ud af forestillingerne.

Forestillingen er skabt i samarbejde med Teatret Masken, Ensemble Storstrøm og NørregadeTeatret, og spilles til den 19. december 2018, 47 forestillinger i alt og der er udsolgt.


For yderligere information, kontakt:
Teaterleder, Hannah Karina Mikkelsen, tlf. 60 22 48 66 eller hkm@masken.dk 
www.masken.dk

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen






Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area
  Abonnér på mit nyhedsbrev
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du fremover besked i din indbakke, når der er nye, positive historier fra Lolland og Falster
PS: Din email er helt sikker hos os - vi deler den ikke med nogen!
×