TESER – Danske samtidskunstnere i dialog med reformationen

Refleksioner over reformationen

I 1517 offentliggjorde teolog og professor Martin Luther sine 95 teser på Slotskirkens port i Wittenborg i Tyskland som en kritik af paven og præsternes magt. Det blev indledningen til reformationen – en ’bevægelse’, der ændrede kristendommen i store dele af verden og bl.a. betød, at kirken i Danmark brød med den katolske kirke for at tilslutte sig protestantismen.

Læs også: Computerprogram skaber og styrer lydinstallation ved Dodekalitten

’TESER. Danske samtidskunstnere i dialog med reformationen’ er en særudstilling, der markerer 500-året for starten på den lutherske reformation.
25 af tidens største danske billedkunstnere er blevet inviteret til at gennemtænke reformationen og dens betydning, for at undersøge om samtidskunsten kan sætte synsvinkler på reformationen i spil og give anledning til refleksion.

Kunstnerne har fået helt frie hænder til at give de 500 år gamle tanker et nutidigt udtryk. Alle værker – i forskellige medier som maleri, skulptur, installation, foto og grafik – er nye og lavet specielt til udstillingen, der vises på Fuglsang Kunstmuseum.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

De 25 kunstnere på udstillingen er Lise Blomberg Andersen, Martin Erik Andersen, Bank & Rau, Kaspar Bonnén, Peter Brandes, Peter Linde Busk, Peter Callesen, Viera Collaro, Maja Lisa Engelhardt, Anette Harboe Flensburg, Erik A. Frandsen, Leonard Forslund, Ib Monrad Hansen, Lise Harlev, Hein Heinsen, Sophia Kalkau, Christian Lemmerz, Karin Lorentzen, Ulrik Møller, Janne Klerk, Kirstine Roepstorff, Trine Søndergaard, Alexander Tovborg, Laila Westergaard og Ebbe Stub Wittrup.

TESER er vist i Rundetaarn og på Ribe Kunstmuseum. Efter Fuglsang Kunstmuseum går udstillingen videre til Museet for Religiøs Kunst i Lemvig (20.01– 29.04.2018) og Stiftung Christliche Kunst i Wittenberg (25.05–02.09.2018).

www.luther2017.dk er reformationsjubilæets hjemmeside

Fuglsang Kunstmuseum 15. september 2017 – 7. januar 2018

Foto:
Billedtekst: Ulrik Møller – Udsigt over Vester Aaby…
Billedtekst: Trine Søndergaard – I min faders hus er der mange rum…

Læs også: Kvinde kend din krop

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area