Thor-Masters – når verdenseliten i brydning mødes i Nykøbing Falster

PRESSEMEDDELELSE

– 150 brydere fra 15 nationer er klar til den 16. udgave af Brydeklubben Thors store internationale brydeturnering den 23-24 februar i Nykøbing Falster hallerne.

Læs også: Computerprogram skaber og styrer lydinstallation ved Dodekalitten

Thor-Masters – brydning i verdensklasse, har siden opstarten af turneringen været Brydeklubben Thors slogan for den store internationale turnering ”Thor-Masters”, og det er absolut hvad der bliver budt på, når flere af verdens bedste brydere mødes i Nykøbing Falster hallerne til den 16. udgave af ”Thor-Masters” i Nykøbing Falster hallerne i dagene fra den 23-24 februar 2018.

For første gang i turneringens historie er turneringen et 2-dages stævne, og turneringen indledes fredag den 23. februar 2018 kl. 1700 hvor der er indledende kampe frem til kl. 2000, og det samme er der lørdag den 24. februar 2018 fra kl. 1030 og frem til kl. 1500 hvor broncekampene afvikles inden det store finaleshow afvikles kl. 1600, og som altid byder på et brag af et finalestævne, med brydning i absolut topklasse, høj musik, og masser af tilskuere.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Hele 15 nationer er repræsenteret ved årets udgave af Thor-Masters, og det er det højeste antal af nationer nogensinde ved Thor-Masters, og flere rigtig store brydenationer har meldt deres ankomst med deres landshold, og det er blandt andet USA, Ungarn, Tyskland, alle de nordiske nationer og ja listen er lang.

Det forventes også, at Danmark stiller med sit absolut største navn Mark O. Madsen, der på hjemmebanen i Nykøbing Falster forventes at få masser af modstand i det hårde internationale selskab.

Værterne fra Brydeklubben Thor forventer godt 2000 tilskuere på lægterne igennem hele weekenden, og Nykøbingbryderne kan endnu engang glæde sig over den store opbakning der igen i år er for såvel Guldborgsund kommune, samt erhvervslivet der gør, at det igen er muligt at skabe et brydestævne i ren sær- og verdensklasse i Nykøbing Falster.

Læs også: Kvinde kend din krop




Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area