Tid til Arbejdsglæde

En tale for et ændret fokus

Erhverv og Kultur har modtaget artiklen fra:
Jeannette Popowitz – Stress- og relationscoach v. Popowitz Coaching
Lene Elise Andersen – Kreativitet og forandring v. Footprintcoach

Det har ikke altid været en del af en virksomheds profil at drage direkte omsorg for sine medarbejdere. Men i sammenhæng med at man som virksomhed er blevet mere bevidst om både at tiltrække og at fastholde sine gode medarbejdere, er begreber som ’trivsel’ også kommet på dagsordenen. Spørgsmålet er, om det er på tide at tage det næste skridt og interessere sig for, hvorvidt den enkelte medarbejder ligefrem oplever glæde ved sit arbejde?

Hvad er arbejdsglæde?
Når vi taler om en følelse, som er individuel, uhåndgribelig og umulig at måle, må vi ty til denne formulering: Det ultimative mål af arbejdsglæde er nået, når du oplever at gå glad, forventningsfuld og fuld af mod på arbejde hver morgen, samtidig med at du også tager derfra igen med glæde, ro og tillid til at enhver udfordring nok skal blive løst. Men det handler naturligvis også om glæden ved hver enkelt opgave, ved relationerne, ved omgivelserne og ved resultatet eller udbyttet af den daglige indsats.

Men nu presser vi citronen, for glæde er lige den tand mere end ’tilfreds’ – det handler om noget andet og mere end at være ’over stregen’. Glæde er den synergieffekt som opstår, når alle faktorer går op i en højere enhed. Glæde er forløsende, smittende og berigende. – Glæde afgiver energi.

Læs også: EN DRØM

Hvilke betingelser?
Hvis arbejdsglæden for alvor skal bydes indenfor i virksomheden, så skal der stilles skarpt på alle niveauer af kommunikation. Det er noget, som ser ud til at have afgørende betydning for os alle, i hvert fald når vi ser på, hvad der trækker ned i regnskabet, nemlig manglende information og koordination. Man kan næsten påstå at mængden af information og den indbyrdes tone er ligefrem proportional med vores begejstring og tilknytning til arbejdspladsen.

En anden afgørende faktor er arbejdspladsens kultur. Det handler om høflighed, hjælpsomhed og for mange mennesker også om humor. Men hvor indlysende det end lyder, så er der også på disse områder behov for en fælles forståelse. Hilser vi på hinanden på gangene? Hvem lægger papir i kopimaskinen? Og kan de vittige bemærkninger faktisk løfte os, eller bruges de til at sætte hinanden på plads og fastholde nogle i ikke ønskede roller?

Derudover er det utroligt individuelt, hvad den enkelte medarbejders ’valuta’ er. Hos nogle vokser arbejdsglæden frem, når der vises respekt for og anerkendelse af vedkommendes færdigheder og personlige ’superkræfter’. Hos andre handler det primært om inddragelse og reel medindflydelse.

Hvem er glæden tiltænkt?
Der skal gøres op med tanken om, at trivsel og vækst er relevante temaer for udvalgte grupper af medarbejdere. Hvis der skal herske glæde i en eller anden størrelse, vil det være nødvendigt at sikre sig, at alle i organisationen får andel i og oplever arbejdsglæde. Med fare for at støde enkelte fædre på manchetterne nævner vi, som et parallelt eksempel, at det typisk i en familie vil være mor som tager sig af den daglige problemløsning. Hvis børnefamilien rammes af institutionernes næsten uundgåelige lus, sørger mor for at alle bliver kæmmet og behandlet. Men hvis ikke også mors hårrødder kommer i søgelyset, så vil det lille problem til stadighed florere. I organisationen er nogle måske mere udsatte og rammes mere direkte af det daglige pres og krav om omskiftelighed. Og en eller flere sidder på ’toppen’ og er som familieoverhovederne, som blandt andet har flokkens trivsel på to-do-listen. Men alle er potentielle ’smittebærere’ af mistrivsel. Alle har betydning for virksomhedens fremdrift, og derfor skal alle, uanset plads i den interne struktur, inddrages.

Kan man tillade sig at stille krav?
Man kan naturligvis diskutere om det er rimeligt at lægge ansvaret for den enkeltes arbejdsglæde over på udbyderen. Men efterhånden vil det ikke længere være relevant at stille det spørgsmål, for realiteten er, at vi som arbejdstagere ret hurtigt drager konsekvensen af manglende trivsel. Det nye ord er ’robusthed’ vi skal kunne tåle udfordringer, det pres som følger med konkurrencen og en uforudsigelig hverdag. Men vi accepterer åbenbart i højere grad forandring og uforudsigelighed frem for mistrivsel, når vi relativt ofte vælger at skifte job. Godt for os! Men måske alligevel ikke i længden, og i hvert fald ikke for virksomheden og på et overordnet plan for vores økonomi. Måske skal vi alligevel se på, om der trods alt ikke er grobund og potentiale for at vokse og udvikle noget sammen, der hvor vi er?

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Hvem har ansvaret?
Det drejer sig om at tage ansvar og medansvar. Du har ansvar for dine medarbejdere, for dine teammedlemmer, men du har også først og fremmest ansvar for dig selv. Og dermed for din arbejdsglæde. Det betyder ikke at du er forpligtet til at lægge alle private kort på bordet. Du skal overveje, hvad den nødvendige tillid skal funderes på, og hvad du er parat til at give af dig selv. Og så skal du sætte arbejdsglæden på dagsordenen.

Hvad skal det gøre godt for?
Det er ikke bare sund fornuft at overveje om ’glæde’ er noget man kan tænke ind i virksomhedens strategi for medarbejderne. Det er også god økonomi. Ifølge nyeste undersøgelser pjækker hver femte dansker fra tid til anden fra deres arbejde. Man taler om at arbejdsmoralen er lav, men der kan også være andre faktorer som gør sig gældende.

Helt tilbage til Aristoteles har man tænkt den tanke at vores samfund, og vi som enkeltindivider, fungerer som en organisk enhed. Vores trivsel og vækst overordnet set er altså betinget af trivsel og vækst på det individuelle plan. Og som enkeltpersoner er vores forskellige roller forbundet. Det er vanskeligt at tale om at det går ufatteligt godt på enkelte, afgørende områder, hvis der ligger grus i skoen på andre. Det er svært at engagere sig i en jobrelateret problemstilling, hvis lægen netop har givet dig et helbredsmæssigt ultimatum, eller hvis du går rundt med en mistanke om at dit parforhold er på kollisionskurs.

Vi søger efter mening, anerkendelse, udfordringer og personlig udvikling. Med meget mere. Den gode, sprudlende, kreative medarbejder søger den gode, sprudlende, kreative arbejdsplads. Og vi skal se ind i os selv og i vores organisation og for alvor overveje, hvordan vi kan konkurrere med robotter og teknologi. Hvad er det vi kan og hvor kan vi udmærke os? Det kan vi netop på intuition og kreativitet.

At have fokus på arbejdsglæden sikrer, at processen holder sig på sporet, at ressourcerne udnyttes og at vores indsats virkelig giver mening. Glæde skaber glæde og det vil vise sig at skabe værdi for os selv og vores slutbrugere.

Tilbage er kun spørgsmålet om, hvornår du vil tage det første skridt til gavn for dig og dine.

Læs også: Women & Wine – et unikt vinkursus, skabt af lokale kvinder





Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area