Udenlandsk arbejdskraft skal føle sig hjemme på Lolland-Falster

Tekst & foto: Bjarne Winther
Tekst & foto: Bjarne Winther
Landsdelen har brug for at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Derfor skal der gøres en særlig indsats for, at de internationale tilflyttere føler sig velkomne på Sydhavsøerne, mener netværksgruppen LF international. 

Netværker skaber nye netværker.

Lovestorm er udsprunget af netværket QLF (Quality Lolland-Falster), DET GODE LIV PÅ LOLLAND-FALSTER – det samme gør sig gældende for netværket LF international – netværket for udenlandske medarbejdere med ansættelse i virksomheder på Lolland-Falster. LF international har nu eksisteret et år. Det er et netværk, der henvender sig til udlændinge, ansatte og ægtefæller, på virksomheder i landsdelen.

Formålet har været at skabe et fælles forum, en platform – ja, netværk, hvor udenlandske medarbejdere eller deres ægtefælle kan mødes og føle sig ”hjemme” på Lolland-Falster. Formålet er også at give praktiske informationer om kommune, fritid, trivsel, skoler skat, sundhedssystem, job og fritid – kort sagt alle de spørgsmål, der må melde sig, når man som tilflytter med anden kulturbaggrund skal have en hverdag til at hænge sammen på Sydhavsøerne.

”Virksomhederne på Lolland-Falster har i dag mange ansatte med udenlandsk baggrund, og fremover vil der blive brug for at fastholde og tiltrække endnu mere fagligt kvalificeret, udenlandsk arbejdskraft. Det er derfor vigtigt, at der gøres en indsats for at de internationale tilflyttere føler sig velkomne”, mener en af initiativtagerne til LF international, projektleder Tanya von Rosen, og fortsætter: ”Vi kan ikke skaffe job til de jobsøgende ægtefæller eller partnere, men i netværket har de mulighed for at udveksle erfaringer og ikke mindst skabe nye venskaber som kan bidrage til at gøre det nemmere at bo i vores landsdel”.

Læs også: Forfatterstafetten

Netværksmøderne, hvor ofte den jobsøgende ægtefælle møder op, er en succes, fastslår Tanya von Rosen. ”Det er en succes, fordi der hver gang møder nogen op, der vil noget med netværket, og som får noget med hjem.  Men det er for få, der møder op. Og det er de færreste, der møder op udelukkende på grund af det sociale nærvær. Det er åbenbart ikke en del af deres kultur. Vi opfordrer dem til at bruge hinanden og netværke, som vi ser det sker i vores QLF netværksgruppe for kvinder”. Medlemmerne af LF international er typisk borgere fra Iran, Indien, Polen, Østeuropa, Sydafrika, Portugal og Spanien.

Opbakning fra virksomhederne
Virksomhederne i området er vigtige aktører i bestræbelserne på at skabe gode rammer for de ansatte og deres familier. Ved etableringen af LF international sidste år blev virksomhederne i landsdelen derfor bedt om at informere deres internationale medarbejdere om netværket. ”Og det er til del lykkedes. Virksomhederne, især de større, er blevet gode til at oplyse om netværket og vores aktiviteter til deres internationale medarbejdere. Især ansatte på Nykøbing Sygehus er gode til at bakke op om netværket”.

LF international er efterhånden så godt etableret, at der nu er lokale virksomheder, der henvender sig til dem med tilbud om virksomhedsbesøg. Kommende virksomhedsbesøg og netværksmøde finder sted hos Vestas i Nakskov den 22. juni.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Arbejdsgruppen bag LF international har desuden besøgt Danfoss´ hovedkontor i Nordborg på Als for at høre om deres erfaringer med et netværk for udenlandske medarbejdere og deres ægtefæller, da området og de udfordringer, de står med, minder meget om det som gør sig gældende på Lolland-Falster.

FAKTAKBOKS
LF international er oprettet med midler fra Landdistriktspuljen under Erhvervsstyrelsen. Men fra årsskiftet af skal netværket være selvkørende, så kvinderne bag QLF håber meget på at lokale virksomheder vil bidrage til den fremtidige drift, enten med sponsorater til at aflønne en projektleder nogle få timer hver måned eller ved at faciliterer netværksmøder.

Arbejdsgruppen bag LF international består af ildsjælene i QLFs bestyrelse der tæller Anne-Lise Becher, Dea Cordt Kragh, Hanne Garcia og Tanya von Rosen. Sidstnævnte står desuden for den daglige ledelse af LF international.

Du kan læse mere om LF international på deres hjemmeside, www.lf-international.dk, samt følge deres arrangementer på Facebooksiden under LF international.

Læs også: Kvinde kend din krop

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area