Velkommen til ”Sommermusik på Fuglsang” 24. – 27. august 2017

Pressemeddelelse

KULTUR er altid blevet skrevet med store bogstaver på Fuglsang, og kulturen på Fuglsang har altid stået for en blanding af idérigdom, foranderlighed og tradition. Der er sket meget på Fuglsang, siden vi sidste år med indvielsen af KUMUS kunne fejre Ensemble Storstrøms 25 års jubilæum.

Vi er her stadig alle sammen: Herregården, Fuglsang Kunstmuseum og Ensemble Storstrøm. Men vi er her i nye strukturer og i nye samarbejdsrelationer. Hver for sig og sammen står de tre huse stærke og klar til fremtiden.

Læs også: Computerprogram skaber og styrer lydinstallation ved Dodekalitten

Vi i Ensemble Storstrøm har nu taget det store spring fra den historiske ramme i Herregårdens smukke sal til KUMUS, hvor vi sammen med Fuglsang Kunstmuseum skal skabe og rumme fremtidens formidling af billedkunst og musik. Meget er velkendt og det samme, som publikum med rette kan forvente af ”Sommermusik på Fuglsang”, men meget vil også være nyt.

Det smukke område, den høje musikalske kvalitet, nærværet mellem publikum og musikere og tiden til fordybelse, vil altid være kernen i “Sommermusik på Fuglsang”. Festivalens program og form afspejler, at den nye koncertsal i KUMUS er central for Ensemble Storstrøms virksomhed i hele Kulturregion Storstrøm.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Vores store ønske er at udbrede kendskabet til ensemblet til et nyt publikum, vi har derfor valgt onsdag aften at åbne festivalen for et særligt indbudt publikum. Så den traditionelle åbning finder i år sted i torsdag aften d. 24. august kl. 19.30  i Æblehaven ved KUMUS.

Hele festivalens program kan ses på: http://www.ensemblet.dk

Vi glæder os til at byde publikum velkommen til ”Sommermusik på Fuglsang 2017”.

Læs også: Kvinde kend din krop

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area