Verdenskunst til Fuglsang Kunstmuseum

Pressemeddelelse 

Foto: Leif-Tuxen

Munch og Goldstein. Intense linjer
17. maj – 1. september 2019

Læs også: Sydhavsøerne får besøg af over 300 ladies fra hele landet i Store Bededags ferien


Edvard Munch, Hjertet, 1898-99. Farvetræsnit. Privateje. Foto Sidsel de Jong

Edvard Munch og den lollandske forbindelse
En enestående norsk privatsamling af Edvard Munchs værker vises på Fuglsang Kunstmuseum. Særudstillingen Munch og Goldstein. Intense linjer fortæller historien om det livslange venskab mellem den verdensberømte norske kunstner og den hidtil ukendte digter Emanuel Goldstein fra Lolland. Udstillingen på Fuglsang vil som den første nogensinde zoome ind på de to kunstneres venskab og gensidige kunstneriske inspiration.

Intense dialoger om menneskets følelser
Munchs kraftfulde og farverige træsnit sættes i udstillingen i dialog med Goldsteins heftige digte om kærlighed og elskov. Billedernes groft snittede motiver møder ordenes hidsige, men også hjerteskærende tone, og sammen gør de kunstnernes stærke oplevelser af de menneskelige følelser og relationer sanseligt nærværende. Udstillingen rummer også uddrag fra de to venners omfangsrige brevveksling, ligesom andre småtekster af Munch og Goldstein går i dialog med værkerne.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Hvem var Goldstein fra Nakskov?
Hvem var denne mystiske, danske digter, som i dag er gået fuldstændig i glemmebogen, og som Munch var en stor beundrer af? Hvad var det, Munch så i Goldstein, som eftertiden har overset? Emanuel Goldstein (1862 – 1921) mødte Munch i Paris i 1889, og de bevarede kontakten indtil Goldsteins død. Emanuel blev født og voksede op i Nakskov, hvor faren drev sin buntmagerforretning. Som ung mand flyttede Emanuel med familien til København, hvor farens succesfulde engrosfirma sikrede Emanuel økonomisk uafhængighed og mange lange udlandsophold som voksen.


Edvard Munch, Hoved ved hoved, 1905. Farvetræsnit. Privateje. Foto Sidsel de Jong

Samlingen, der vises, er en af de mest omfangsrige og repræsentative af Munchs træsnit, der findes udenfor Munchmuseet. Til grund for særudstillingen og den ledsagende publikation ligger ny forskning. Projektet er blevet til i samarbejde med Ribe Kunstmuseum, der viser udstillingen i efteråret 2019.

Se mere på: www.fuglsangkunstmuseum.dk

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen











Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area
  Abonnér på mit nyhedsbrev
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du fremover besked i din indbakke, når der er nye, positive historier fra Lolland og Falster
PS: Din email er helt sikker hos os - vi deler den ikke med nogen!
×