Vi kender jo hinanden på Sydsjælland og Lolland-Falster

Tekst: Louise Lindhagen, foto:
Tekst: Louise Lindhagen, foto:

Det bliver ofte sagt med en vrængen-på-næsen, at alle kender hinanden på Sydsjælland og Lolland-Falster. Men både i sociale og erhvervsmæssige sammenhænge er det en klar fordel at have tætte netværk.

Sådan lyder vurderingen fra en af de lokale supernetværkere, Merete Meyer. Hun har blandt andet været en del af Global Network, er medlem af netværket Ladies Circle og nu er blevet certificeret netværksekspert i Asentiv, der coacher virksomheder til at vækste blandt andet gennem brug af deres eget netværk.

Læs også: Så skal Vinderen af Lolland-Falsters Erhvervspris 2019 findes!

”Netværkene på Sydsjælland og Lolland-Falster har en særlig karakter. Vi er ligesom lidt mere til stede i vores netværk, og har man meldt sig til et arrangement, møder man også op. Vi er de pligtopfyldende netværkere,” forklarer Merete og påpeger, at selvom Sydsjælland og Lolland-Falster er et stort område, har vi hinanden tættere på.

”Der er ingen tvivl om, at vi har et unikt sammenhold. Det skyldes nok, at vores område ofte bliver set som et udkantsområde. Det har gjort os til en outsider, men samtidig har vi en vilje til at vise, at vi kan selv. Det gør vores netværk tætte, men samtidig kan det være svært for virksomheder uden for vores område at komme ind på vores marked,” fortæller Merete.


Netværk er ny energi
For Merete handler netværk om at give god energi videre til andre. Det er hendes passion at hjælpe andre mennesker, og hun oplever selv en lykkerus, når hun kan hjælpe andre til at finde et match mellem opgaver og kompetencer i netværket.

”Men netværk er mere end arbejde. Det er de færreste ting, jeg bliver spurgt, om jeg vil deltage i, som jeg siger nej til. Det er bare dejligt at være åben i mødet med andre mennesker, og så behøver man ikke at skelne mellem det erhvervsmæssige og sociale netværk,” lyder et af de gode råd fra Merete.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Et andet af Meretes gode råd er at connecte med netværket og bringe dem i spil, når man hører om en opgave, hvor der kunne være et match.

I løbet af 2019 starter Merete et nyt tiltag sammen med Asentiv, hvor hun afholder workshops, der skal vejlede virksomheder til at blive bedre til at bruge deres netværk til at sælge deres ydelser. Når netværket genererer nye kunder, får man udelukkende relevante henvendelser. Man slipper for at bruge tid på at ringe til potentielle kunder og kan i stedet fokusere på dét, man er god til: At drive virksomhed.


Læs mere om Asentiv på https://denmark.asentiv.com og på www.hradministration.dk

Faktaboks 1
Merete Meyer driver Meyer HR og Administration, der løser opgaver inden for HR og administration i alle typer af virksomheder. Virksomheden ligger i Nakskov, men Merete har opgaver over hele Lolland-Falster og det meste af Sjælland.

Faktaboks 2
Meretes tre gode råd til at blive bedre til at netværke:

  1. Vær åben og synlig over for andre
  2. Vis en oprigtig interesse for andre og deres fag
  3. Definér dit formål med at netværkeLæs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen









Del denne historie: vælg platform