Vi støtter det gode liv

Pressemeddelelse

LF-international netværket ønsker lige som QLF, der er initiativtagere til netværket, at hjælpe til integration og fastholdelse af nye medarbejdere i områdets lokale virksomheder. Om det er danske eller internationale medarbejdere, så vi vil så gerne have, de bliver lidt længere og får øjnene op for det gode liv der kan leves her på Lolland-Falster.

Læs også: Så er der igen Fællessang ved Slotsbryggen


Fra et tidligere møde hos aage maagensen og Knuthenlund

Vi ved det ofte har været en lang proces at få tiltrukket og rekrutteret de rette medarbejdere. Derfor er det vigtigt at fastholde dem, så viden og knowhow bibeholdes i virksomheden. Når det gælder internationale medarbejdere kan fastholdelsen være særligt udfordrende, da faktorerne der spiller ind, er ganske komplekse. Viden om dansk sprog, kultur og ikke mindst regler og love spiller en stor rolle ligesom det også er afgørende, at en eventuel medfølgende partner kan se en mening med livet i de nye omgivelser.

LF-international inviterer derfor i samarbejde med Expat in Denmark (der hører under Dansk Industri) til 2 engelsksprogede netværksmøder henover efteråret der sætter særligt fokus på de danske skatteregler og den danske arbejdspladskultur. Det første møde om de danske skatteregler, finder sted i oktober, og her vil medarbejdere fra SKAT komme og fortælle om de grundlæggende regler i det danske skattesystem. Hvad er en selvangivelse, hvordan virker TAST SELV systemet osv. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

På det andet møde, i november, afholdes en workshop med deltagelse af medarbejdere fra Ingeniørforeningen (IDA) og Dansk Industri. De vil give et indblik i den danske arbejdspladskultur og de skrevne, som uskrevne regler der kan være, de rettigheder og forpligtigelser man har som medarbejder i Danmark, samt fortælle om det danske fagforeningssystem. Mødet vil være bygget op, så medarbejderne får mulighed for at fortælle om deres virksomheds arbejdskultur og de udfordringer det måske giver i hverdagen.

På begge netværksmøder vil der være tid og mulighed for at netværke med andre internationale fra området.  Deltagelse er gratis, men tilmelding via e-mail til lederen af netværket, Tanya von Rosen, er nødvendig. tvr@lf-international.dk

Fortæl endelig dine internationale kollegaer om de to events, som de i øvrigt kan læse meget mere om på LF-internationales Facebookside under events.
https://www.facebook.com/lollandfalster.international/

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area
  Abonnér på mit nyhedsbrev
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du fremover besked i din indbakke, når der er nye, positive historier fra Lolland og Falster
PS: Din email er helt sikker hos os - vi deler den ikke med nogen!
×