Viden skaber værdi for virksomheder

På Erhvervsakademi Sjællands afdeling i Nykøbing Falster er de studerende i praktik i lokale virksomheder som Konsulenthuset Provi og Q-Courage.

Studerende på markedsføringsøkonomuddannelsen og multimediedesignuddannelsen er i henholdsvis 10 og 12 ugers praktik i virksomheder. Det er som regel en win-win situation, forklarer adjunkt Allan Bjeld fra Erhvervsakademi Sjælland (EASJ). De studerende får en bred viden om det arbejdsmarked, de er på vej ind i, og virksomheden får den sidste nye viden om digitalt design og markedsføring fx på sociale medier. Virksomheden investerer tid og vejledning i de studerende fra EASJ, som får SU i praktikperioden.

Med udsigt til torvet i Nykøbing Falster, sidder Therese Brorsen, medejer af konsulenthuset Provi, der arbejder med karriererådgivning, virksomhedsrådgivning og markedsføring. Konsulenthuset Provi er en af de virksomheder, der sætter en ære i at have praktikanter tilknyttet deres virksomhed. Virksomheden hjælper de studerende videre og får ny inspiration. ”Det er en gave at lægge virksomhed til at have en studerende i praktik. Vi bliver inspirereret og udfordret i vores dagligdag ”, forklarer Therese Brorsen, ”vi arbejder meget med at involvere de studerende i, hvordan arbejdet med kunder og opgaver er i det virkelige liv”.

Læs også: Lolland-Falster som til- og frakørselsrampe

I dag hedder praktikanten Nanna Frederiksen. Hun har netop fået sin egen kunde, det er en smule overvældende, men også spændende. Nanna Frederiksen læser multimediedesign og skal hjælpe kunden med en grafisk identitet og hjemmeside, fra start ide til slutprodukt. Virksomheden som Nanna Frederiksen skal arbejde med, er nøje udvalgt og har også godkendt, at det er Nanna der kommer med et bud på, hvordan opgaven kan løses. ”Det at have en rigtig kunde er en udfordring. Det jeg laver, skal kundens kunder kigge på og finde interesse i”, siger Nanna.

Konsulenthuset Provis forrige praktikant, Morten Henningsen, endte med at blive fastansat i virksomheden efter sit praktikforløb. Han udviklede en app i sit afsluttende eksamensprojekt i samarbejde med en af Konsulenthuset Provis kunder. Det var lige den type kompetencer og innovative tilgang, som virksomheden stod og manglede. ”Jeg vil opfordre alle virksomheder til at give sig tid til at have en praktikant. Det er en gevinst i det lange løb”, siger Therese Brorsen.


En anden virksomhed, der har stiller sig til rådighed som praktiksted er Q-courage, som skræddersyer kurser i teambuilding. Her er det en praktikant fra uddannelsen til markedsføringsøkonom. Virksomheden har travlt med at afvikle kurser og svært ved at finde tid til at gå i dybden med markedsføringsindsatsen. ”Jeg har i mange år være bevidst om, at der skulle gøres noget på markedsføringssiden i virksomheden. Jeg har selv forsøgt mig med sporadiske tiltag, men det har aldrig fået den store effekt. Så da muligheden bød sig, synes jeg, det kunne være fantastisk med et mere professionelt blik på den side”, siger Allan Rasmussen, grundlægger og direktør i Q-Courage.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Praktikanten Lynda Pamela Asperup bidrager med viden fra sin uddannelse, der er direkte anvendelig i Q-Courage. Hun er også god til at give Allan Rasmusen sparring på markedsføringsindsatsen. ”Lynda bringer faktuel viden om, hvad der virker ind i virksomheden, samtidig har hun hele tiden fokus på markedsføring. Mit eget fokus skifter, da jeg har kunder, der skal passes”, fortæller Allan Rasmussen.

Hvis man, som virksomhed, er interesseret i at få en studerende i praktik, kan man kontakte Allan Bjeld på EASJ i Nykøbing Falster.
”Vi har et godt samarbejde med mange virksomheder på hele Lolland Falster”, fortæller Allan Bjeld, ”men vi er altid interesseret i at etablere nye samarbejder med lokale virksomheder”.

Faktaboks

EASJ i Nykøbing Falster har uddannelserne:
Markedsføringsøkonom
Multimediedesigner
Produktionsteknolog

Alle studerende er i praktik i 10 eller 12 uger på deres sidste semester

Læs også: Women & Wine – et unikt vinkursus, skabt af lokale kvinder

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area