Viden skal deles

Vi deler billeder, madopskrifter, løberuter og meget mere. At dele viden og indsigt er også vejen til de nye lange værdikæder, som er grundlag for cirkulær økonomi og bioøkonomi.

Billedtekst: Lokale rest-biomasser screenes hos Teknologisk Institut for indhold af protein, kulhydrat og fedt. På dette grundlag sammensættes 4 testmenuer som fodres til Black Soldier Fly larver. Den ”menu” der giver den bedste larveproduktion opskaleres, og der dyrkes 60 kg. larver, som afprøves som foder til fiskeopdræt.

Hvis der skal skabes ny eller øget værdi af restprodukter, som f.eks. halm, roetoppe, bryggerimask og frugtpulp, skal der tænkes i helt andre baner end den produktion, som restbiomassen kommer fra. Halm, roetoppe, mask og pulp har været her hele tiden – så det er relevant at spørge: Hvad er det for en viden der skal deles?  og hvordan skal de kendte biomasser kunne skabe ny værdi?

Læs også: Så er der igen Fællessang ved Slotsbryggen

Forskernes viden om nye metoder, hvor f.eks. enzymer, bakterier eller insektlarver kan omdanne eller adskille bestanddele i restbiomasse, skal nå frem til dem der har kendskab og adgang til rest-biomasser – og lyst til at arbejde med udvikling af nye bæredygtige produktioner. Produktionsvirksomhedernes erfaringer skal matches med forskernes viden og hjælpe med at skabe grundlag for succesfuld opskalering af laboratorie-pilot-processer. Der skal evt. skabes en produktionslogistik som gør det muligt at lagre restbiomassen til den skal anvendes. Rest-biomasserne skal gøres synlige og prissættes til fordel for både leverandør og aftager.

Som det fremgår bygger kaskadeudnyttelse og cirkulær bioøkonomi på lange værdikæder. Der skal skabes nye samarbejde og alliancer på tværs af fagligheder og forretningsområder. For at understøtte udvikling af de nye alliancer og forretningsmodeller, som skal hjælpe Danmark og EU i mål med bæredygtig anvendelse af klodens begrænsede ressourcer, øremærkes projektmidler både i EU og nationalt bl.a. til cirkulær bioøkonomi.

Som nævnt åbner insektproduktion mulighed for at skabe merværdi med restbiomasse. Som en mindre del at et EU projekt har Bioøkonomisk Vækstcenter valgt i samarbejde med Teknologisk Institut at få testet om en ”menu” sammensat af lokale rest-biomasser har potentiale til en forretningsmodel, der også er økonomisk bæredygtig. Følg med i resultaterne på bioguldborgsund.dk – og ring til Bioøkonomisk Vækstcenter, hvis du er interesseret i at høre mere om projektet.

Den første industrielle larveproduktion i Danmark åbner i Flemming i Jylland ultimo 2018 (enormbiofactory.com) – her fodres larverne med kyllingefoder. Ekstra dele-bonus i bioøkonomi: Hvis det første produkt i en lang værdikæde har et lavt klimaaftryk, vil produkter, som produceres af rest-biomasserne, ”arve” et ekstra potentiale for lavt klimaaftryk.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!


400 kg lokal restbiomasse klar til afsendelse til Teknologisk Institut.

Kaskadeudnyttelse: når rester/sidestrømme fra en produktion anvendes som råvare i en eller flere andre produktioner.

Cirkulær bioøkonomi: som det sidste led i kaskadeudnyttelsen, når det ikke længere er bæredygtigt og økonomisk rentabelt at udnytte rester/sidestrømme til produktion, kan den sidste rest-biomasse bruges til at lave energi – gerne i et biogasanlæg. Den afgassede biomasse kan bruges som gødning, der føres tilbage til markerne og slutter kredsløbet ved at bidarge til produktion af nye råvarer.

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen







Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area
  Abonnér på mit nyhedsbrev
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du fremover besked i din indbakke, når der er nye, positive historier fra Lolland og Falster
PS: Din email er helt sikker hos os - vi deler den ikke med nogen!
×