Videoen der gør din markedsføring profitabel

IT Update april 2019

Ville det ikke være fedt hvis du kunne se hvad folk laver på din hjemmeside?

  • Du ville nemt kunne ændre det der ikke virker
  • Fjerne det der er unødvendigt
  • Og tilføje den tekst og de knapper de mangler.

Og siden jeg skriver om det – ja så er det selvfølgelig en mulighed du har.

Læs også: 3 timers konference om Femern Bælt-projektet

Vi læser med musen
Kender du det at når du læser noget svært, så kommer pegefingeren lige frem og hjælper dig med at læse sætningen. Pegefingeren hjælper øjnene med at holde fokus. I stedet for at scanne/skimme afsted med 120 km/t, l-æ-s-e-r vi nu hvert enkelt bogstav.

Det samme sker når vi bevæger os rundt på nettet.

Her er fingeren bare skiftet ud med musen. Når vi støder på noget svært eller noget vi skal tænke over, så peger vi på teksten med musen ligesom med en pegefinger. Eller vi markerer teksten.

Igen; vi hjælper lige øjnene med at holde fokus på den svære sætning, det mest interessante på siden eller dér hvor vi bliver i tvivl (om vi skal købe).

Et skjult kamera på hjemmesiden

Så hvis du ku’ se en video af hvordan folk læser din side:

  • Scroller de hurtigt ned og skimmer kun siden?
  • Eller er der passager de nærlæser og
  • Er der sætninger der læses med musen?

Tænker du så ikk’ at den video kunne være et godt fundament for at optimere din hjemmeside? Så du er sikker på at du besvarer deres spørgsmål og dermed gør din markedsføring mere effektiv?

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Hvad kan optagelsen bruges til?

Når du ved hvor folk – helt præcist – går i stå, kan du nemmere identificere hvor din hjemmeside fejler.

  • Måske er der en svær passage som alle stopper ved?
  • Et billede eller område som alle trykker på – men det leder ingen steder hen?
  • Måske er der en knap som du gerne vil ha’ folk skal trykke på, min ingen går det?

Du kan altså bruge optagelserne til at sikre dig at din hjemmeside lever op til sin fundamentale eksistensberettigelse: At være en salgskanal.

Optagelserne er en del af den optimeringsproces vi arbejder med for vores kunder og os selv, for at gøre vores hjemmeside og markedsføring bedre.

Baseret på disse trafik-optagelser, har jeg:

  • Ændret kringlet tekst
  • Fjernet grafik der forvirrede
  • Indsat grafik, der visualiserede en litterær pointe.

Dermed bliver hjemmesiden optimeret ift. brugernes reelle behov i stedet for mine, eller mine kunders ønsker og overbevisninger. Det gør hjemmesiden bedre og dermed også markedsføringen bedre.

Go’ markedsføring

Sarah

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen





Del denne historie: vælg platform