Vildt og varieret program på den 6. Lyrik og Visefestival i Nysted

Pressemeddelelse

i weekenden 14.-15.-16. juni 2019

Når først Guldborgsund Kommunes formand for kultur-, fritids- og bosætningsudvalg, Martin Lohse har sagt varmt velkommen klokken 14.00 fredag den 14. juni fra scenen i gårdhaven bag Aarestrup Museet i Adelgade 80, åbner den 6. Lyrik og Visefestival i Nysted sit spændende og meget varierede program:

Fredag med slæng-polska og ucensurerede digte


Trioen Norrøn
Åbningsarrangementet, som er gratis for alle, indledes med trioen Norrøn, der spiller Nordisk folkemusik af både traditionel og nykomponeret karakter. Ja, faktisk folkemusik fra hele det gamle Norrønske område Irland, Skotland, Shetlandsøerne, Island, Norge, Sverige og Danmark. Musikken beskrives bedst med ordene: Swingende, meditativt, luftigt, kraftfuldt og legende. Norrøn består af de tre musikere Anja Præst på basklarinet, Nina Veng på tværfløjte og Louise Vangsgaard på violin, alle tre temmelig kendte navne på den danske folkemusikscene.

Derefter kommer et gensyn med Halfdanskerne, som gæstede visefestival i 2015, og som gav en så forrygende og festlig en koncert, at vi har bedt dem komme igen – nu med en nyere variant af deres show. Der er nye sange, men energien er den samme, Halfdan Rasmussen også, og publikum kan glæde sig til at møde de tre raske svende Mads Westfall, Lars Grand og Rasmus Vennevold og deres levende instrumenter!

Læs også: Så er der igen Fællessang ved Slotsbryggen

Lørdag med overraskelser

Også lørdag eftermiddag fra 14.00  er der gratis adgang i gårdhaven – her er bliver indledningen højst utraditionel, idet den tyske Mathias Offner. Han vil komme og åbne dagen med sit særprægede originale australske instrument, den lange didgeridoo. Mathias bygger selv sine didgeridooer og vil trompetere/fløjte/didge os ind i eftermiddagen. Mathias Offner gæsteoptræder ved festivalen, idet han er i Nysted i forbindelse med BæltKunst, som finder sted samtidig.


Ragna Ea
Derefter kommer hele to kunstnere med en noget mere lokal tilknytning på scenen, først sangerinden Ragna Ea, som er opvokset på Lolland. Med sig tager hun guitaristen Per Nielsen. Ragna Ea synger om kærlighed og livets forandringsprocesser, hvor hun bruger naturen som inspiration og udgangspunkt for at sætte scenen.

Efter hende følger gruppen Hjertebarn, hvis leading man, Christian Deichmann, hermed vender tilbage til Nysted, hvor han er opvokset. Deichmann har med de lokale rødder naturligt kendskab til Emil Aarestrups digtning, og i dag studerer han sangskrivning på konservatoriet i Aarhus. Hjertebarn består tillige af Mads Lundahl Kristensen og Signe Ane Andersen, og de spiller folk og let jazzede viser, mens Christian byder på en ny måde nærmest at recitere fiktive, personlige breve, der bliver knyttet til minimalistiske melodier.

Anmelderroste frokostdigte


Mette Moestrup
Glem ikke lige en anden nyskabelse forinden ved dette års festival: Nysted Bibliotek bidrager til festlighederne ved at invitere Aarestrupprismodtageren Mette Moestrup til byen, hvor hun læser op og fortæller om sit forfatterskab ved en let frokost på biblioteket klokken 12.00. Mette Moestrup har netop udgivet en stærkt anmelderrost digtsamling, der har fået anmelderne helt op i skyerne: ”Mette Moestrups første digtsamling i syv år rummer funklende øjeblikke af både sproglig skarphed og skønhed

Lørdag aften i Nysted Bio er blevet et tilløbsstykke. Det er troubaduren Thomas Kjellerup, der lægger beslag på publikums opmærksomhed hele aftenen  – ingen spisning i pausen i år, men alene musik og sang fra Kjellerup. Koncerten er for længst udsolgt.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Søndag med Mozart, Verdi, Puccini

Sofie Elkjær Jensen

For første gang i de seks år, hvor Lyrik- og visefestivallen har kørt, kommer der nu opera og operette på programmet. Det sker, når operasangerinden Sofie Elkjær Jensen synger uddrag af en række operastykker og populære operetter akkompagneret af Ensemble Storstrøms dygtige musikere ved eftermiddagsmatineen søndag den 16. juni 2019 klokken 15.00.

  • Det er første år vi prøver at inddrage klassisk musik, fortæller Peter Abrahamsen. – Ved Årets søndagskoncert prøver vi at gå nye veje og ser på lyrik og viser med anden musikalsk tilgang end viser. Sofie er et stærkt kort, som vi spiller ved denne sidste koncert i festivalen.

Rammerne bliver Nysted Biografs store sal, som i dagens anledning bliver omdannet til ”operapalæ”, der også har plads til hele Ensemble Storstrøm med deres dejlige harpe.  Ensemblet vil som altid spille populær instrumentalmusik, som passer til. Blandt komponistnavnene kan nævnes Mozart, Verdi, Puccini og Johann Strauss den yngre.  Der er hermed lagt op til et par flotte og festlige timer i selskab med en af Danmarks bedste operasangere og et veloplagt ensemble i sommerhumør.
billetterne skal købes på forhånd – de koster 175 kroner.

Der er gratis adgang til det meste – men man gør klogt i at komme i god tid og få en behagelig plads under den skyggende teltdug. Festivalen er tilrettelagt i et samarbejde mellem Peter Abrahamsen og Aarestrup Foreningen.

Festivalens hovedstøtter i 2019 er Thorkild Høeghs Mindelegat, SN-fonden, Spies Fonden, Frantz Hoffmanns Mindelegat, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Nysted Bibliotek og Guldborgsund Kommune.

Se hele programmet her nedenunder og køb billetter på www.lyrikogvisefestival.dk 

Yderligere oplysninger:
Peter Abrahamsen
2143 0778 eller peter@peterabrahamsen.dk 
www.lyrikogvisefestival.dk 

Læs også: Femern A/S igangsætter større anlægsarbejder på Femern-tunnelen

















Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area
  Abonnér på mit nyhedsbrev
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du fremover besked i din indbakke, når der er nye, positive historier fra Lolland og Falster
PS: Din email er helt sikker hos os - vi deler den ikke med nogen!
×