Vinder ikke kunder på billige priser – men på bedste løsninger

Idestrup El mærker nu for alvor at erhvervslivet i landsdelen er oppe i gear efter opbremsningen på grund af finanskrisen

Der er næppe nogen virksomhed på Lolland-Falster eller i det øvrige land, der har kunnet sige sig fri af finanskrisen og dens konsekvenser. Men nu begynder hjulene i erhvervslivet igen at køre. Det seneste års tid har virksomhederne på Lolland-Falster kunnet registrere tydelig fremgang. En af dem er Idestrup El, der efter nogle år med stilstand i virksomheden nu oplever markant stigning i arbejdsopgaver, fortæller Lars Berthelsen, installatør og ejer af virksomheden. ”Det begynder at lysne. Der er gået nogle år med at holde forretningen flydende, men nu er der gået hul på boblen. De seneste år har vi kunnet se det komme. Arbejdsmængden er i dag stor, ordrebogen er godt fyldt op. Det er længe siden, vi har kunnet se så langt frem. Vi er tilbage ved vores kerneområder inden opbremsningen”.

Læs også: Forfatterstafetten


Landbruget et kerneområde
Idestrup El servicerer både privat- og erhvervskunder, store som små. Landbruget er at af de tungtvejende kerneområder i virksomheden, og lige for tiden har firmaet store opgaver på flere landbrugsejendomme i landsdelen og på Sjælland, fortæller Tina Hansen, økonomiansvarlig hos Idestrup El. ”Landbruget har altid fyldt meget hos os. Derfor er det nu glædeligt, at landmændene nu igen er klar til nybyggeri og vedligeholdelse”.

Idestrup El udfører løbende diverse opgaver for Guldborgsund Forsyning samt for Nykøbing F Sygehus, hvor Idestrup El står for ventilation og styring af varme vedr. udvidelsen af sygehuset. Desuden er virksomheden netop ved at lægge sidste hånd på 22.000 kvadratmeter lagerhaller ved Roskilde. ”Geografisk kommer vi vidt omkring, og det skyldes, at vores fag i stigende grad kræver specialiserede medarbejdere”, fortæller Lars Berthelsen.

Tilfredse kunder bedste annoncering
Det er tilfredse kunder, der giver Idestrup El arbejdsopgaver, mener både Lars Berthelsen og Tina Hansen. ”Opgaven på Nykøbing Sygehus har resulteret i, at vi er blevet opfordret til at give tilbud på arbejde på andre sygehuse”, fortæller Lars Berthelsen. ”Kunderne er tilfredse med vores arbejde, og den slags rygtes. Vi gør en del i annoncering i lokale medier, men tilfredse kunder er den bedste form for annoncering”, konstatere Tina Hansen.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

Idestrup El ønsker ikke at vinde kunderne på billige priser, men derimod på de bedste løsninger. Rådgivning og vejledning er kernepunkter i virksomheden. I det hele taget ønsker virksomheden tætte relationer til kunderne. Det er stort set hver gang den samme medarbejder, der møder op ude hos en kunde. Og enhver kunde, stor som lille, er altid velkommen til at slå på tråden med et problem eller spørgsmål. ”Det giver kunden tryghed, at de ved, vi altid står klar til at hjælpe dem”, siger Tina Hansen.


Lytter til medarbejderne
Idestrup El lægger stor vægt på medarbejdernes trivsel og faglighed. ”Vi har en fast stab af trofaste medarbejdere, som har været hos os i mange år. Vi har udviklingssamtaler med hver enkelt hvert år, og alle tilbydes et årligt efteruddannelsesforløb. Medarbejderne inddrages tæt i alle processer og arbejdets udførelse. Det giver engagerede medarbejdere, og det udvikler dem fagligt inden for deres specialområder. Vi lytter til dem”, fortæller Lars Berthelsen, der er den tredje ejer af Idestrup El, der i 2012 kunne fejre 90 års jubilæum. Lars Berthelsen tiltrådte som ejer i 1998.

Idestrup El har i dag 19 ansatte, heraf 4 lærlinge, bl.a. en kvindelig voksenlærling. Virksomheden har 13 biler, der servicerer kunderne på Lolland-Falster og Sjælland.

Læs også: Kvinde kend din krop

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area