Zolutions satser stort på webhandel…

A/S Zolutions – Art & Design i Nykøbing F. beskæftiger i alt ca. 40 medarbejdere fordelt på afdelinger i Nykøbing F., Næstved, Brøndby samt Bornholm. Hovedsædet er placeret på Herningvej i Nykøbing F. og rummer også detail butikken Art & Design som forhandler designmøbler, belysning og Bang & Olufsen. Virksomheden er total leverandør til små og store virksomheder på Lolland-Falster, Sjælland, København og Bornholm indenfor kontormøbler, kontorartikler, print & kopi.

Den lokale virksomhed satser nu stort på webhandel indenfor kontorartikler. I februar lancerede man en helt ny kontorartikel webshop. I shoppen findes over 6.500 varer indenfor kontorartikler, emballage, papirvarer, rengøring/aftørring, kontormaskiner, forbrugsstoffer, catering og indretning. ”Vi oplevede et voksende ønske fra vores kunder om en mere fleksibel måde at kunne handle kontorartikler på”, fortæller marketingsansvarlig Mette Sklander. ”Vi udvider på denne måde naturligvis også vores kundegrundlag betydeligt, da kunderne nu ikke er bundet af den fysiske afstand og dette skulle gerne give en win-win, både for kunden og for os”. Fordelene for kunderne er, at de ikke behøver at komme til butikken, men kan bestille varer ”hjemmefra”.

Læs også: Computerprogram skaber og styrer lydinstallation ved Dodekalitten

Zolutions er med i OSD, som er en sammenslutning af professionelle kontor og IT forretninger i hele landet. Her deler alle et stort centrallager (22.000 m2), hvorfra der distribueres kontorartikler ud til hele landet. Der købes ind i fællesskab, så prisen er altid konkurrencedygtig på et dækkende sortiment. ”Det er vigtigt at pointere, at kunderne får den samme lokale service og høje faglighed ved at handle i den nye webshop, som hvis kunden kom ind i en af vores fysiske butikker i Nykøbing/Næstved/Bornholm”, forklarer Mette. ”Vi sidder klar ved telefonen til at assistere kunden og det er også muligt at få en salgskonsulent ud. OG – kunderne er stadig meget velkomne til at komme og handle deres kontorartikler her på Herningvej 36 i Nyk. F., eller ved at ringe til os, vi sidder klar ved telefonen. Webshoppen er blot en ny mulighed for vores kunder”.

Den nye webshop indeholder alle de nyeste teknologier indenfor E-handel og er fuld integreret i NAVISION og er udviklet i samarbejde med nogle af de bedste eksterne leverandører indenfor webhandel. ”Det er ingen hemmelighed, at sådan en webshop kommer man ikke sovende til, og der er lagt mange timers arbejde i den, og nu håber vi utrolig meget på, at kunderne vil tage godt imod den”, siger Mette Sklander.

Læs også: Europas bedste luksushotel 2018!

For at handle i webshoppen, kræves det blot, at man henvender sig til Zolutions enten via mail eller telefon, derefter modtager man et privat login – så er man klar til at handle. Der er lagt vægt på et flot design, stor funktionalitet og brugervenlighed overfor kunderne. Bl.a. har kunden mulighed for at se hele sin ordrehistorik og også oprette sine egne favoritlister. Webhandel er en meget spændende salgsplatform – med lynhurtig respons fra kunderne. Ved bestilling via webshoppen inden kl. 12.00 leveres dagen efter.

Fremtiden i Zolutions byder sandsynligvis på endnu en ny webshop – den er allerede så småt i støbeskeen, og denne gang indenfor designmøbler, interiør og belysning.

Læs også: Kvinde kend din krop

Del denne historie: vælg platform

Toggle Sliding Bar Area